Storbyferie Ungarn

Budapest mon amor

Jeg kan lide så godt være ærlig fra starten – i Budapest havde jeg forventet mig en lidt forkølet grå gammel østeuropæisk storby i sort/hvid eller allerhøjest sepia farver. Jeg havde set damer for mig i lange uudformelige skørter og mænd med tyrolerskæg og en hjemmerullet cigaret i munden.

Og jeg blev godt og grundigt taget ved næsen. Det er måske en af fordelene ved fordromme, så man kan skyde dem ned og blive endnu mere begejstret over det man ser. Og der blev virkelig skudt løs under mit ophold i Budapest – altså på mine fordomme og med mit kamera!

budapest-outnabout10

budapest-outnabout7

budapest-outnabout12

Buda Pest

Budapest var i tidernes morgen to byer, Buda og Pest, der lå på hver sin side af floden Donau. Men byerne voksede og til sidst stødte de sammen og blev til én by. Der skulle nu findes et navn for denne nye sammensmeltede by – det nemmeste var da bare at slå navnene sammen og hermed opstod Budapest.

Det er ikke kun to byer, der bliver forenet i den ungarske hovedstad. Det er også her øst og vest Europa møder hinanden i et smeltedige af kommunistiske lige alleer og gamle pompøse gotisk/romerske paladser.

budapest-outnabout

budapest-outnabout17

budapest-outnabout11

De aflagte sko under 2. verdenskrig

Selvom indbyggerne idag smiler på gaden og er positive for deres fremtid, så har det ikke altid været lige let at bo på denne dørtærskel mellem øst og vest.

Selv oplevede vi en kulderystende historie, da vi kom forbi flere aflagte, nu støbte sko, ved Donaus flodbred.

“Under 2.verdenskrig blev jøder slæbt ned til Donau af KGB agenter for at blive skudt. Inden de blev skudt tog de skoene af, så de stod klar til når de kom op igen.”

fortalte vores guide, mens jeg kiggede hen på de mange sko, som selvfølgelig aldrig var blevet hentet.

600.000 ud af de omkring 6 millioner  jøder, der omkom under 2. verdenskrig, var ungarnske. Det har været en hård kamp for landet at skulle rejse sig igen efter det- og så endda med den efterfølgende kommunisme, der lukkede landet af indtil 1989. Men synet der møder os i gaderne vidner om, at det ungarske folk virkelig har rejst sig, børstet historiens mørke af og ser fremad imod gode og smilende tider.

For mig er det vigtigt at forstå hvad der har foregået i de gader, jeg besøger. Jeg kan bedre sætte mig ind i kulturen og de mennesker jeg snakker med, når jeg har fået historien med. Det gav Budapest et ekstra dimension, som jeg ikke ville have været foruden.

budapest-outnabout1

budapest-outnabout9

Spaby

I Ungarn og især i Budapest er spa en vigtig del af hverdagen. Mange af de omkring 1,7 millioner indbyggere i Budapest har en fast morgen tradition. Fra kl 6 om morgenen åbner byens over 100 spabade og her kan du finde de lokale tage en dukkert inden dagens program går igang.

Spa traditionen menes at være startet dengang romerne indtog byen og levende livet i Ungarn. Der er fundet flere udgravninger fra romerriget med spabade tæt på hovedbygningerne.

For byens turister findes der også mange muligheder for at nyde denne (old)gamle afslappende tradition. Jeg spurgte en lokal og hun pegede på Géllert Thermal Spa, som byens bedste og mest ekslusive spa sted. Allerede i det 13’ene århundrede var stedet, hvor hotellet ligger idag, kendt for sin varme kilde med helende evner. Siden hotellet i new art deco stil blevet bygget i 1918 har også dette været et tiltrækningssted for både lokale og rejsende. Men der findes mange andre spamuligheder og her har jeg fundet en god spa oversigt til jer.

Det sjoveste spa-event jeg har hørt om er et firma, Sparty, der arrangerer fester i spapools. Der sættes diskolys og scene op i et spabad- og så er der ellers helaftensfest iført bikini, hvor du hopper og danser hele natten  i et prop-fyldt feststemt bassin.

Jeg følger selv et skøre og skønne brødre, Vagabrothers, der rejser hele verden rundt og laver YouTube videoer. De har faktisk lavet en lille video, hvor de udforsker Budapests spa bade:

Attraktioner i Budapest

Ud over 2. verdenskrigs-monumenter og spa steder, så har byens også andet at byde på. Selv blev jeg ret overvældet af alle byens gotiske paladser og kirker, der skyder op hvor end mit øje ser.

I Buda Castle district ligger det historiske slot, hvor den tyske hær den 16. oktober 1944 tvang den sidste ungarnske konge til at abdicere. Idag kan slottet besøges at turister.

budapest-outnabout21

Buda Castle district byder også på andre spændende historiske bygninger:

Fishermans Bastion  er et Disney lignende to-tårnet fort, der blev bygget som forsvar til indbyggerne. Navnet på fortet skyldtes at det siden middelalderen var fiskermændenes laug, der forsvarede indbyggerne fra denne høj, når byen blev angrebet. Dette nyere fort har aldrig været i brug til forsvar, men flere af Ungarns konger er igennem tiden blev kronet på denne høj, der fint skuer ud over byen.

budapest-outnabout15

budapest-outnabout16

Tæt på Fishermans Bastion ligger Sct. Mattias Church. Den første kirke på stedet blev bygget i 1050, men blev ødelagt da mongolerne invaderede byen. Kirken blev så genskabt i 1300-tallet og den står endnu til flot pragt og skue – obligatorisk udflugtsmål, hvis man kan lide at tage billeder! Flere konger er blevet kronede i denne barok inspirerede kirke.

budapest-outnabout3

budapest-outnabout4

budapest-outnabout5

Markedsplads med fart på

I Budapest ligger der et fantastisk indendørs marked, Central Market Hall, hvor de lokale handler grøntsager og turister handler lidt snack  til deres videre færd. Markedet ligger i en bygning, som ligner en gammel majestætisk stationsbygning og travlheden derinde kan også sagtens sammenlignes med en travl hovedbanegård. Især i weekenden er der gang i markedet og det er en oplevelse værd at besøge.

budapest-outnabout14

budapest-outnabout2

Den måske-sejeste-bar-nogensinde-oplevelse

Er du ikke gået helt omkuld efter dagens sightseeing, så vil jeg anbefale dig at smutte forbi Szimpla Kertmozi. Stedet kaldes for en ruin bar, fordi baren er bygget op i ruinerne efter et gammelt lejlighedskompleks, som aldrig blev sat i stand efter krigens tid. Istedet overtog en bar stedet – har sikret bygningen – men ellers ladet det stå som en ruin, hvor flere små barer holder til i de gamle tidligere herskabslejligheder. Vi var på night-bar-tour med Under Guide, som skal have cadeau for at vise os dette seje sted.

Er du mere morgen menneske, så kan du også opleve dette seje steds atmosfære, da de i weekenden holder craft-marked, hvor de lokale kunstnere har boder med kunsthåndværk og friske råvarer.

budapest-outnabout22

budapest-outnabout23

budapest-outnabout24

Nyd pulsen og atmosfæren i Budapests gader

Nok med alle de populære attraktioner. De er flotte at få set, men noget af det jeg virkelig elsker, når jeg besøger nye byer er at slentre rundt i byens (mindre turistede) gader. Her kan man rigitg mærke pulsen og se livet gå sin gang blandt indbyggerne. Det bedste er hvis man kan være fare lidt vild undervejs, så kommer oplevelserne altid til en. Og Budapest er en rigtig god slentre-fare-vild-by.

Jeg kunne godt finde på at tage hertil igen for bare at slentre rundt, nyde stemningen, mærke historiens vingesus, smage den lokale Gullasch eller fiskesuppe og slutte af med en omgang afslappede spa om aftenen. Det ville da være en weekend af de bedre!

Så vi ses nok igen Budapest – for du er (overraskende nok) blevet min nye øjesten.

budapest-outnabout6

budapest-outnabout19

budapest-outnabout8
budapest-outnabout20


OUT’N’ABOUT blev inviteret til Ungarn af Ungarns Turistorganisation. 

Destinationen er, som altid, set med vores øjne og skrevet udfra vores egne meninger, som vi også håber I kan læse af indlægget. 


 

Følg rejsebloggen OUT'N'ABOUTs eventyr på Instagram og Facebook


outnabout-rejseblog

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply Morten 14. juni 2016 at 11:16

    Rigtig fin historie, jeg må rejse derned engang! Og det nye layout er superflot 🙂

    • Reply Katrine Dybkjær 14. juni 2016 at 12:05

      TAK! Ja det må du gøre… du kunne jo også cykle derned;)!

  • Reply Laura 14. juni 2016 at 17:06

    Hvor er det sjovt at høre om og se billeder fra samme tur, som vi var med på! Det er virkelige spændende at se de forskellige ting hver vores kamera har fanget. Elsker billedet med Anders og Martin 😀

    • Reply Katrine Dybkjær 24. juni 2016 at 11:42

      TAK:) Ja forskellige øjne, ser helt forskellige motiver. Ret fedt at se det!:)

    Leave a Reply