Grønland Vandreferie

Vandring i Sydgrønland: Eventyret startede med et fiskekort

Lige nu sidder jeg i Narsarsuaq lufthavn i mine godt beskidte vandrestøvler, en solbrændt næse og med forholdsvis rene sokker på (det sidste par). Flyet har vendt snuden mod København. Men jeg har vendt snuden og tankerne mod sidste gang jeg stod her i lufthavnen for 16 dage siden med rent tøj og klar til et vandreeventyr i den sydgrønlandske natur med min familie og kæreste.

IMG_4288
Hvor starter man lige med at fortælle om tre ugers vandring i Grønland?

Man starter selvfølgelig med at fortælle om udfordringen vi stod overfor allerede før vi nåede ud af lufthavnen dengang. Fiskekorts udfordringen.
Vi skulle skaffe et grønlandsk  fiskekort så de tre fiskestænger vi havde med i tasken, kunne hjælpe med at variere vores aftensmad lidt. Da lufthavnen var det sidste smule civilisation vi stødte på inden vildmarken måtte vi skaffe det her. Det skulle findes på postkontoret havde vi fået af vide. Men da vi spurgte i lufthavnen efter postkontoret pegede de på postkassen -“det er postkontoret”… Hmm
Så ville vi høre ved informationsskranken om hun kunne hjælpe, men fik af vide at hun først åbnede igen når næste fly kom ind to dage senere. Ingen havde nogensinde hørt at man kunne købe fiskekort i lufthavnen. Til sidst kom ejeren af den lille kantine dog i tanke om at det vist var hende der stod for det- men hun anede ikke hvordan man gjorde. Hun fandt et stempel frem og stemplede en hel masse dokumenter – flere gange for en sikkerhedsskyld og smilede så til os; endelig fik vi udleveret vores fine dyrebare fiskekort, åbenbart som de eneste af de mange fiskere der kommer igennem lufthavnen.
Vores taxa mand, altså bådtaxa, der sejlede os over til fjorden hvor vi skulle starte vores vandretur fra, grinede over hele femøren da vi fortalte ham om vores nyerhvervede fiskekort – det var godt nok det sjoveste han længe havde hørt at købe et fiskekort. Ingen kom jo og tjekkede ude i fjeldet! Men er da glad for at havde givet ham en god dag og agere gode samfundsborgere.

Og kortet kom i god brug. Allerede mens vi ventede ved havnen fik vi fanget 3 havørred til aftensmaden og mange flere fulgte trop op i vores gryder.

IMG_2448IMG_2455IMG_2453

IMG_2452 IMG_2451

IMG_2460

vandretur-sydgrønland

IMG_2515Og så var turen ellers igang, fortsæt med på vores eventyr HER.

Følg rejsebloggen OUT'N'ABOUTs eventyr på Instagram og Facebook


outnabout-rejseblog

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply Helle 30. juli 2014 at 15:19

    Og de smagte fantastisk-de fisk….

  • Leave a Reply