Browsing Category

Malaysia

    Guides & tips Malaysia

    Om hvordan man får lokale oplevelser med i bagagen

    Om vores rundrejse i Malaysia og om hvor nemt det er at opleve lokallivet fra første hånd. 

    Hvordan oplever man den ægte lokale kultur på din rejse?

    Mit råd er bare at vandre ud i det, være nysgerrig og smile – det har hjulpet mig på mange af mine rejser og i mange møder med lokallivet. Og så drage ud på “the unbeaten track”. Hvis man sidder på sit hotel hele dagen, så oplever man kun turistfacaden og folk på arbejde. Drager man derimod uden for turiststien, så oplever man de lokale, når de har fri og lever deres eget liv.

    Der skal ofte ikke mere til for at få lokale oplevelser end bare:

    1. at gå afsted fra hotellet

    2. at holde øjnene åbne

    3. at smile

    4. at være nysgerrig

    – så sker der helt sikkert noget, som kan give din ferie en kant af autencitet og ægte lokal stemning.

    Her er to historier om hvordan vi pludselig havnede midt i lokales hverdag på vores ferie til Malaysia og oplevede landet “indefra”:

    Med en lokal på tur og bussen som ikke går til Port Dickson

    Efter at have været et par dage i Melaka tog vi en bus på vej til Port Dickson. Den var selvfølgelig forsinket og der var det sædvanlige asiatiske kaos. Skønt. Vi spurgte en asiater om han havde nogen ide om, hvilken af de tre forskellige busser, som folk havde udpeget for os kørte til Majid Thana, første formodede stop til Port Dickson.

    ” Hvad i alverden vil I dog der?”

    Vi kigger lidt på hinanden, ja, hvad vil vi egentlig der? Nogle gange kaster vi os bare ud i eventyr uden at vide hvor vi vil ende. Vi havde hørt at Port Dickson var stedet de lokale to hen på ferie og så havde vi bare bestilt en bus dertil.
    Steve, som fyren hed, grindede og rystede på hovedet af os. Han skulle også til Majid Thana, da hans familie bor der. Selv havde han ferie fra hans arbejde i Singapore.

    “Her er bussen til Majid Thana, men der er ikke nogen bus videre til Port Dickson.”

    “men jeg kan da godt køre jer til Port Dickson” fortsatte han så.

    Fantastisk – os afsted med en lokal på tur!

    hotel-port-dickson.jpg

    Vores hotel ved Port Dickson

    Og sådan endte vi med at bruge hele dagen sammen med Steve. Vi fandt til sidst vores hotel i Port Dickson. Som tak tog vi ham med ud og spise om aftenen. Selvom han bestemte, hvor vi skulle spise, kørte vi forbi mindst ti steder, hvor han sagde: “Det her mad er ikke godt!” Der var åbenbart pres på, når du turister skulle smage landets lokale mad.20140113-163108.jpg

    skildpadder-malaysia.jpg

    Skildpaddereservat på hotellet

     

    Lokalt kinesisk show i templet

    Det er lidt sjovt, hvordan alle vores historier handler om mad. Den sidste jeg vil fortælle jer i denne omgang handler om kinesisk nytår, kostumeshow og ægte kineserfyrværkeri. Selvfølgelig startede historien med en lille følelse vi alle kender. Det starter som en lille rumlen i mellemregionen. Bliver der ikke gjort noget ved den oparbejder den sig til et decideret ubehag og bliver der ikke gjort noget ved den, så påvirkes både humør og sind.

    Heldigvis blev vi i denne omgang reddet af et kinesisk lille gadekøkken foran et taoistisk tempel, som vi fandt på en gåtur rundt i Port Dickson. Den rumlende katastrofe blev afblæst, da de smilende nikkede: “yes, yes vi har fried noodles”

    lokal-malaysia.jpg

    Det viste sig, fortalte Christoffer, vores meget hjælpsomme 16-årige vært , at de havde fest og kinesisk nytår samme aften. Selvom han mente at showet var meget kedeligt, så syntes han , vi skulle blive og se det.

    I mellemtiden kunne han jo lige vise os templet. Vi trådte indenfor i et lille røgelsesfyldt tempel fuld af gudefigurer.

    “Vi har så mange guder, så jeg kan ikke huske dem allesammen,” undskylder Christoffer ” men vores vigtigste er de tre brødre og oldefar derovre”.

    Han pegede på nogle figurer i vrimlen. Inden jeg nåede at betragte dem nærmere, fik jeg stukket fem mandariner i hånden.

    “Til dig”, sagde elleveårige Amanda “for godt helbred her til nytår”.

    20140113-163103.jpg

    Christoffer er ham til højre med blå t-shirt

    Senere på aftenen gik showet igang. Det hele startede med en ordentlig omgang ægte kinesisk krudt. Ikke noget med briller eller bare en advarsel. Pludselig eksploderede det bare og en stakkels hane i nærheden blev helt forvirret og den gjorde, hvad haner nu gør bedst (måske endda det eneste de gør: kykkkelikyyyyyyy lød det som en eftersalut til fyrværkeriet)

    “Det er for at få guderne ud af templet, så de kan se vores show til ære for dem”, forklarede folk os.

    Showet var, måske ikke kedeligt som Christoffer nøgternt havde fortalt, men det var lidt underligt at sidde og se på noget, man ikke forstod en lyd af. Kostumerne var fantastisk flotte og vi resonerede os derfor frem til, at det måtte være en speciel udgave af Kejserens nye klæder.

    Og så fik jeg navngivet en malaysisk pige

    Christoffer kom over til mig, da vi skulle til at gå med et lille spædbarn i armene: “Dette er min lille nye kusine, hun har ikke fået et engelsk navn endnu. Hvad syntes du, hun skal hedde?”
    Øhhhh og hvad svarer man så lige på det. Jeg har kun navngivet et par kaniner igennem tiden og jeg kunne jo ikke så godt sige Ninus. Den lille pige, der kiggede op på mig, havde lyserødt tøj på, så det var jo ret indlysende: “Rose”.

    Og dermed endte jeg aftenen med at navngive en lille malaysisk/kinesisk pige.

    For at være ærlig var det ikke helt afslutningen på aftenen. Da vi kom tilbage på hotellet havde de haft gang i “Family Fun Day”. Jeg ved ikke helt hvad det havde med familier at gøre. Ihvertfald stod der et helt telt fuld af mennesker og fik uddelt gaver. Og om så de ikke lige sluttede af med en omgang karokee, bare for fornøjelsens skyld – altså deres egen. Absolut ikke deres børn eller de danskerne, som prøvede at falde i søvn efter en begivenhedsrig dag.

    Dagen efter kørte vi i lufthavnen, nu kunne vi ikke udskyde den længere. Det var blevet den samme dato, som der stod på vores hjemrejsebilletter.
    Men Malaysia sagde farvel med maner. Lyn og torden oplyste himlen som fanfarer og regnen spillede sin egen dramatiske afskedsmelodi. Månen var fuld og skinnede farvel til os tre trætte med oplevelsesrige globetrottere.

    Jeg glæder mig allerede til de nye eventyr,der venter mig i fremtiden! – for eventyr, dem kan man aldrig få for mange af.

    20140113-163029.jpg

     

    Dybkjær.jpg

    Hjemvendt fra alverdens lokale eventyr!