Vind i håret og skumsprøjt på kinderne. “Stram bommen og lad os sætte forsejlet”. Det er sådan nogle ting jeg oplever på min ferie her på Mallorca.
Jeg er to uger afsted med familie, kæreste og en fiskestang på vores sejlbåd, Miranda.
På 14. år, bliver det efterhånden, har vi sejlet rundt her i Middelhavet, så jeg har fået hevet i nogle forsejl og gjort et par findere klar igennem årenes løb. Og så har jeg nydt Mallorcas kyster fra den mest fantastiske vinkel – nemlig fra bølgerne.
Azurblåt hav og bølger der skulper
At sejle er en fantastisk måde at opleve Mallorca på. Jeg har aldrig rigtig haft ro nok bagi til at ligge og dase ved en strand i en uge. Men at kunne dase på dækket af en båd, hive i nogle sejl og hoppe i det azurblå hav fra båden – det er lige mig.
Det mest fantastiske ved sejlferien er næsten calaerne, bugterne, som vi smider anker og overnatter i. Så ligger vi der, ofte hvor man ikke kan komme til fra land, og nyder stilheden, der kun bliver brudt af bølgernes skvulpen. Der bliver redt op ude på dækket og så ligger vi ellers og sover under stjernehimlen. Næste morgen kan vi hoppe direkte fra dynen ud i vandet inden vi kravler op får morgenmad.
En anden tradition er vores morgenløbeturer og vores bøger.
Morgenture, svømmeture – lidt aktivt skal der til
Konceptet med morgenturerne er, at vi hopper i løbetøjet og ror vores lille gummibåd ind til land. Med land under fødderne løber vi turer rundt til de områder vi kommer sejlende forbi og dufter til appelsintræerne, ser får og nyder at få pulsen op i smukke landskaber. Tit kommer vi forbi en lille bager, hvor vi køber morgenmad med ud til båden. Ofte må vi tålmodigt vente på at bagermutter får åbnet, for man skal tidligt op, hvis man vil undgå de ubehagelige hedeslag på løbeturen. Der er nu noget så beroligende og hyggeligt over at løbe ud til et fyrtårn eller et af de gamle piratvagttårne, mens man fornemmer gederne vågner og solen står op.
Og så er der de obligatoriske bøger. Jeg elsker at fordybe mig i en god bog. En af dem hvor man nærmest føler at man går rundt sammen med hovedpersonerne inde i deres verden. Om det er en krimi af Stig Larsson eller en middelalderoman om Arn Magnusson, så sluger jeg den. Det er skønt at finde den frem på nogle af de lange sejlstrækninger og virkelig have tid til at læse, slappe af – uden at skulle tjekke mail, Facebook eller lave lektier!
No Comments