Browsing Tag

gårdophold

    New Zealand

    WWOOF – Take a walk om The Wildside

    WWOOF-outnabout-rejseblog-new-zealand10

     

    På min roadtrip igennem new Zealand havde mig og mine følgesvende fundet på at tage på  WWOOF eventyr. WWOOF står for World Wide Opportunities on Organic Farms og er et koncept, hvor man bor på en farm og arbejder for kost og logi. Det er en super måde at møde lokal befolkningen på og komme billigere rundt i verden ved at arbejde istedet for at betale for kost og logi.

    woofing-newzealand-outnabout6.jpgVi skulle ud på gården ‘The Wildside’ og bo hos denne newzealandske familie i fire dage. Bo og arbejde for føden og oplevelserne.

    Kath, Dan og deres to børn Shea og Dylan tog glade imod os, da vi den 18. December kom anstigende friske og klar til at hjælpe til på deres lille gård på den vindblæst vestkyst. Gården ligger et par kilometer udenfor en lille landbrugsflække kaldet Hari Hari.

    Vi blev installeret i deres tidligere hus, The Teapot house som det fornuftig nok blev kaldt da 50+ tepotter udgjorde en alternativ allé på vej op til huset.

     

    “Hytten har vi blevet dekoreret i 50’erne stil, se den gamle grammofon,”

    pegede stolt Kath. Hun har en master i historie.

    Hvad er WWOOF og hvorfor?

    woofing-newzealand3.jpgMen hvorfor havnede vi overhovedet på denne lille gård i New Zealands vildnis vil nogle af jer nok undre.

    Lad os skue tiden tilbage til før starten og give jer en lille lektion.

    Konceptet hedder WWOOFING. Folk kan komme ud i bedste Karl og pige stil og arbejde på farme rundt omkring i verden. Betallingen er kost og logi. Hvad skal det nu gøre godt for?

    Det giver gårdejere en mulighed for et par ekstra hænder uden at skulle have pengene op af lommen. Det er også en mulighed for os eventyrligere at snuse lidt til en anden kultur og levestil.

    En win-win situation som mit businessinstinkt ville sige.

    En dag på en WWOOF gård

    Dagene på gården gik med mange forskellige ting. Der var lidt lugning og glæsslågning. Som der lige så tørt blev sagt fra den yngste Dybkjær:

    “Vi rejser hele jorden rundt for at ende med at slå græs. Jeg vil ikke engang slå græs derhjemme!”


    woofing-newzealand-outnabout6.jpg
    Men de gik også med opmåling og bygning af ny lade, jule og skattejagtshygge med børnene og flænsning af en vild ged, som Dan skød på vej hjem fra købmanden.

    Der var nattejagt for far og hjemmegravede hot pools for tøserne. Forestil jer synet: i tusmørket drog fem mennesker afsted med to spader og et gevær ind i skoven. Hvor mange mon ville vende tilbage næste morgen….

     

     

    Hemmelige fiskespots med de lokale new zealændere

    Og så var vi på fisketur, da der jo skulle mad på bordet til familien. Hele familien Dybkjær blev proppet ind i Dans jeep og vi drog af sted over stok, sten og igennem åer ud til havet og det perfekte hemmelige lokale fiskespot.

    woofing-newzealand-outnabout.dkFirhjulstrækkeren bumlede afsted. Fiskekroge dinglende i bagagerummet og mere end en gang Anne Dortes hår. Dan sad med sine pink solbriller og nynnede med til hans metalmusik. Far sad på forsædet med et gevær mellem benene fra første verdenskrig. Bilen lugtede af indelukkethed og den ged som Dan havde skudt på vej dagen i forvejen. Forbi ruderne fløj marker, solens stråler og sneklædte bjerge forbi. Loftet var ved at gå op i limningen i den ene side. Vi kiggede på hinanden, hva havde vi dog rodet os ud i?
    Men fiskespottet var fantastisk, lige hvad far havde siddet og drømt om hjemme i sofaen da New Zealands turen blev planlagt.
    Solen skinnende, naturen var smuk og fuglene sang alle deres ynglingssange kun for os. Og så var der lige den detalje, at jeg fangede min første fisk- en flot (det var fars ordvalg) havørred!

    Gedejagt på vejen hjem – på naboens mark!

    woofing-newzealand.jpgPå vej hjem stod den på uventet gedejagt. Dan havde fået øje på nogle vildgederinde på en mark. Og wuoti drejede han bilen og kørte ind for at høre bondemanden om det var okay de skød et par geder på hans mark. “Der var ingen hjemme,” kom han tilbage og meldte “men så kan han jo heller ikke sige nej. Kom!” Far fik stukket et geværs hænderne fra 1. Verdenskrig,

    “Geværet er lavet i 1911”

    , sagde Dan stolt. Far kiggede lidt mere tvivlrådigt på geværet, den burde nok nærmere have været på museum end med på gedejagt lige nu. Det viste sig da også at den skød vind og skævt. Det var ihvertfald fars undskyldning, da de kom tilbage efter en time uden en eneste klo fra en ged.
    Men så kan far da krydse det af fra sin must do liste: vildgedsjagt på en bondemands mark med et gevær fra første verdenskrig og en langhåret heavymetalspillende grinende økologisk landmand.

    woofing-newzealand1.jpg

    Om aftenen var der snobrødshygge, med trommer, hjemmelavet stikkelsbærvin og selskab af lokale mælke og bøf-landmand. Bålet og vinen var i fulde gang til kl tre om natten, indtil bondemanden pludselig udbrød:

    “Jeg skal op kl 4.30 og malke køer!

    Se det ville vi nok ikke have oplevet hjemme!
    Det var en vidunderlig og anderledes oplevelse. Vi var virkelig ude og opleve “the wildside of life”