Browsing Category

Indien

    Asien Backpackertur Indien Rejsevlog Storbyferie World heritage site - UNESCO

    “Indisk” fødselsdag med overraskelskage, UNESCO site besøg og hjemlig hygge i Mumbai

    Rejsevlog fra Abode hotel, UNESCO world heritage og Mumbai mylder

    Hurra til Lau på indisk

    Datoen står på den 29. marts, en hel almindelig dag for mange men for halvdelen af OUT’N’ABOUT er dette et hel special dag. En af dem som kræver flag, sang og overraskelser.

    I år blev Laus fødselsdag fejret i Mumbai. Som traditionen er vidste han ikke hvad der skulle ske. Sådan er traditionen i vores familie. Det kan ikke sådan laves om bare fordi flagene er indiske og ikke danske i dag.

    Først spiste vi morgenmad på vores hyggelig Abode Hotel. Uhm frisk presset juice, omelet, masalate, musli, frisk frugt og selvfølgelig nogle indiske retter til at krydre festligheden op.

    Sejltur til UNESCO sitet, Elefanta Island

    Med maverne fulde og tilfredse slentrede vi ned til monumentet Gateway of India, der kun lå et par meter væk. Herfra tog vi en lille færge og en time efter gik vi i land på Elefanta Island. Øen er kendt for sit UNESCO World heritage site. Elefanta Island er en formation af huler kaldet “City of caves”. Hulerne er hugget ud i klipperne og har de flotteste figurer, frister og søjler. Det imponerende er at det hele er fra det 600 ekf.!

    Hulerne er en fin halvdagstur fra Mumbai. Efter vores besøg i de fantastisk smukke og super detaljerede ruiner i den gamle hovedstad Hampi, var vi nok ikke lige så lette at imponere, som de andre besøgende. Sejlturen og det at komme lidt på eventyr gør dog turen værd at drage på, hvis man har tid i Mumbai.

    Vores skuffelse blev også påvirket af, at vores billetter (som er 16 gange dyrere end hvad inderne skal betale) lovede en fri engelsk guidet tur hver halve time. Guiden dukkede dog aldrig op. Flere private guider – inklusiv den offentligt ansatte billetmand, som egentlig var ham der skulle finde den gratis guide for os – tilbød os istedet at tage os på private guidede ture mod betaling naturligvis. Men det kunne vores danske stædighed ikke klare. Heldigvis havde jeg downloadet en app med alle verdens UNESCO sites på. Jeg agerede lokal dansk guide og de lokale aber sørgede for et alternativ show for os, nu den engelsk gratis guide var som sunket i jorden.

     

    Streetfood Indien-style

    I de store byer er det ikke altid så nemt at finde streetfood boder. Underligt nok for det er normalt vores faste rutine på tidligere ture i Asien. Men efter en sko-nedslidende vandretur lykkedes det os endelig. Vi fandt en hel gade med fantastisk mad og et hav af lokale ansigter. De spiste fast aftensmad her efter deres (lange) arbejdsdag inden de vendte snuden hjemad. Ellers lagde sig til at sove på gaden. Også her tager mange fra de små landsbyer og ind til de store byer for at søge lykken. Mange arbejder et par måneder ad gangen og ikke alle har råd til tag over hovedet!

    Typisk indiske streetfood:

    • Friskpresset juice (ca 4 kr)
    • Masalate (ca 3 kr)

    En biograftur med egen butler og guld på toilettet

    Om aftenen besluttede vi os for at gå i biografen – både fordi varmen her i slutningen af marts absolut ikke er dansker venlig og fordi en fødselsdag skal fejres med maner. Det blev den sandelig også.

    Vi kom til at købe billetter til deres absolut deluxe biograf. Hele biograf foyeren lignede et femstjernet hotel. Der er guld på toilettet og butlere i livére! I biografsalen blev vi placeret i hver vores kingsize stol. Den kunne ligges helt ned og dreje og vinkle i alverdens retningen. Til stolen hørte et lille bord. Inden filmen gik igang kom vores egen private butler hen for at give os tæppe og pude. Undervejs i filmen var der en lille knap vi kunne ringe på og straks kom han for at opfylde vores ønsker!

    Indisk fødselsdagskage

    Da vi kom tilbage fra en lang dag i Mumbais travle gader, stod der en gave til Lau. Om morgenen kom jeg til at røbe, at herren var et år tættere på de grå hår. Så bum da vi kom tilbage, stod der en indpakket lækker brownie klar til ham (læs os) på sengen.

    Uhm, mums med mums på!

    Løvefødder hos Abode Hotel i Mumbai

    “Ahhh, der har været en skøn fødselsdag” kom det fra en afslappet Lau, der lå og slappede af i vores badekar – på løvefødder. Det stod midt på gulvet og var lige hvad en træt eventyrer havde brug for efter at have faret Mumbais gader tykke og tynde i 40 graders varme i 10 lag støv. Jeg havde travlt med at nyde indretningen. Mit danskerhjerte var nemlig faldet helt pladask for dette yndige boutique hotel med et nordisk strøj og lækre detaljer, der fik mig til at føle mig hjemme – 6.667 km fra de danske kyster.

    Boutique hotel charme i hjertet at Mumbai

    Indretningen var en blanding mellem Indisk og nordisk med gamle antikke møbler fra kolonitiden blandet med lækre nordiske materialer – og fuld af detaljer. På sengen lå sovemasker og hørepropper – Mumbai er og bliver larmende Mumbai. En anden detalje jeg aldrig har oplevet på noget tidligere hotel var en lokal mobiltelefon, som vi kunne tage med os og frit bruge til at ringe til indiske numre under vores besøg. Som de sagde, så kunne vi jo også ringe til dem hvis – læs når – vi blev væk i Mumbai myldret.

  • Indien Kulturel insight

    Bæredygtig turisme på indisk

    Indenfor de seneste par år har vi som rejsebloggere i rejsebranchen oplevet et stigende fokus på bæredygtig turisme. Danmarks Rejsebureau forening har også sat specielt fokus på det i år. FN har ligeledes valgt at…