Browsing Category

Aktiv hverdag

    Aktiv hverdag Danmark

    Triatlon: Dagen hvor jeg blev en triatlet!

    TRIATLON. Så er det nu. Vrimlen af de sorte neoprendragter med pink hætter begynder at bevæge sig foran mig.

    “Held og lykke – du er for seeeeejjjj”

     

    råber min århusianske veninde, der er kommet ned til svømmestarten for at ryste på hovedet af det sindsyge jeg nu har sat mig for. OL distancen i Triatlon står for døren til Aarhus første 5150 KMD triatlon stævne. Og jeg står klar til at prøve kræfter med den!

     

    1,5 km svømning, 40 km cykling og 10 km løb venter forude.

     

    Luften er fuld af forventning, råb og en jysk hedebølge.

     

    outnabout-triathlon2

    Triatleterne og os normale mennesker

    – og hvorfor jeg pludselig havnede med en pink badehætte på hovedet og blev en af “dem”

    Jeg startede også selv med at ryste på hovedet. OL distancen i Triatlon, yeah right. Mig som syntes det bliver kedeligt at løbe efter fem kilometer. Jeg er på ingen måde den fødte sportskvinde med stram hestehale, skinny lår og det der “du-slår-mig-aaaaaldrig-for-jeg-VED-jeg-er-en-vinder”-blikket.

     

    Min yndlingsbeskæftigelse om aftenen er nærmere at hygge med mit strikketøj og spise brownie end at pruste rundt i en kold svømmehal.
    Ikke sagt, at man aldrig finder mig i løbetøjet og jeg svinger også det obligatoriske fitnesskort relativt ofte. Jeg kan godt lide at mærke min krop bliver brugt, men det er også helt fint, hvis jeg stadig kan gå på trapper dagen efter. Ferierne går ofte med vandre- og cykelture. Men ligefrem at blive en motions-fanatiker og træne op til en tri, det lød ret ambitiøst, da min kæreste foreslog det første gang.

     

    Jeg havde snakket om at løbe et halvmarathon, som toppen af min sportskarriere. Et par løbeture om ugen, det var lige mig!
    Men så en dag sagde min kæreste (der selv er en af de der irriterende typer, der løber tri og har noget at have det i):

     

    “Hvis du skal løbe et halvmarathon, så skal du løbe hele vejen og gøre det med stil, men hvis du løber et tri, så gør det ikke noget at gå en del af løbeturen”

     

    … Hvor sindsygt det end lød, så lød det i mine øre meget fornuftigt- det der løb er jo lidt kedeligt.

     

    Og pludselig stod jeg med et træningsprogram i hånden og havde meldt mig til til OL distancen i tri! Og det program lød ikke på “et par løbeture om ugen” skal jeg hilse og sige.

     

    De første uger kom jeg igennem ved tilfredshedsfølelse af, at kunne hakke af i træningsprogrammet dag for dag. Og er man først nogle uger inde, så er det jo spild af brugt tid ikke at komme afsted til træningen. Og et par måneder inde i programmet var jeg faktisk blevet helt afhængig af træningen. Roen ved at løbe eller svømme uden at skulle tænke på andet end teknikken og tilfredsheden i kroppen om aftenen efter en omgang træning er svært vanedannende – og man kan spise kage uden at det kan ses, mega plus!!!

     

    Kunne du også blive en triatlet?

    Ja, det kan du! (jeg taler af erfaring for jeg spurgte mig selv om præcis det samme!). Det her lyder rigtig tarveligt og gnidden-salt-i-såret-agtigt, men det kræver faktisk ikke så meget at skulle træne sig op. Jo det kræver meget træning  lang tid, men når du først er kommet ind i en rytme, så er det altså lækkert og ikke så svært at fortsætte… Det er baaaare lige det med at komme igang.
    Start eventuelt med et 4-18-4 tri, hvor man svømmer 400 meter, cykler 18 kilometer og løber 4 kilometer. De stævner findes over hele landet og er en rigtig god måde at snuse til triverdenen på.

     

    Min motivations-liste til at blive en af de der stramme-hestehale-tri-tøser:

     

    1. Jeg elsker at være udenfor og kan godt klare at få sved på panden
    2. Jeg gennemfører, hvis jeg tager imod en udfordring – hell yeah!
    3. At skulle træne tre discipliner mindsker chancen for at blive træt af dem allesammen
    4. Jeg havde allerede en racercykel og som københavner havde jeg allerede cykling i blodet

     

    outnabout-triathlon4

    Bang – svømning, cykling, løb, triatlon here I come…!

    Og så oprandt dagen pludselig. Alt for hurtigt. Hele vinteren og foråret havde jeg lært mig selv at crawle på mine kl.6 svømmeture inden arbejde. Racercyklen var blevet luftet på ture rundt om Amager og langs Strandvejen. Og benene var blevet okset godt igennem på løbeturene suppleret med indendørs morgen cykeltræning.

    Jeg følte mig alligevel som en, der havde snydt sig ind til en kongelig middag med træsko på. Folk var så tjekkede med deres tricykler (helt anderledes end “bare” min racercykel) og de så super pro ud i deres Fushions løbesæt og matchende triklubsdragter. Men præstationen ligger heldigvis i mine ben og ikke i mit matchende tritøj (right?)!

     

    Vaskemaskine starten

    Starten gik og svømmerne foran mig hoppede energiske ud i bølgerne ved Tangkrogen. Så snart jeg kom ud i bølgerne, forstod jeg hvad tri-folk mener med vaskemaskine-starter. Vandet var fuld af arme og ben. For det ikke skulle være løgn var bølgerne så høje, at jeg blev søsyg af deres vuggen, når jeg prøvede at starte min crawl. Så jeg brystsvømmede og var helt forvirret og kaotisk.
    Aarrrrg hvem havde dog fået den tumpede ide, at kaste sig ud i triatlon!!!!

     

    Men efter 400 meter begyndte jeg at slappe mere af og pludselig tog min træning bare over. Træk vejret, crawl, træk vejret, crawl, tænk ikke på tangen og brandmændene, træk vejret og crawl. Pludselig gik det bare mega fedt og kunne man grine under vandet havde jeg gjort det – kom faktisk til det og måtte hostende op med hovedet. Hjælpere i kajak var der straks for at se til mig, men jeg smilede bare til dem og fortsatte. Hold kæft, hvor var det fedt!!! Lad os så komme igang med det der tri!

     

    outnaabout-triathlon6

     

    Vinden i ryggen og den idylliske jyske Strandvej under hjulene

    Cykelturen langs Strandvejen og forbi Moesgaard Museum var smuk, solen skinnede, jeg så hjorte i en dyrepark vi passerede. Der var rigeligt med sol og vind til at lade sig glide med. Tak til min adrenalin for at holde mig kørende!

     

    Jeg sendte en stor tanke til min kæreste, der havde pakket energipoAarhusser til mig, så jeg ikke gik sukkerkold undervejs. Og til min veninde. Om morgenen havde vi stået og pakket min cykel på vores racehotel Scandic Aarhus City. Betænksomt havde hun klippet posen med energibarerne op, så jeg bare kunne dykke ned og spise lidt, mens jeg trampede i pedalerne og nød turen.

     

    outnabout-triathon5

     

    outnabout-triathlon-scandic-aarhus

     

    outnabout-triathlon-scandic-aarhus1

     

    Bid tænderne sammen – du er en vinder også selvom du ikke ligner en!

    Hurtigt var der kun løbet tilbage. Men det var også slemt nok!

     

    Klokken nærmede sig tre og hedebølgen havde lagt sin trykkende varme hinde over Tangkrogen og Aarhus. Tak for det!

     

    Jeg er nok lidt af en viking der absolut IKKE kan klare varme og løb blandet i den samme cocktail. Men der var ikke så meget at gøre ved det end at smide cyklen i skiftezonen og afsted med mig. Vand i hovedet fra en vandpost undervejs og så ellers bare holde humøret oppe, mens benene gjorde arbejdet.

     

    Det var ikke et kønt syn og jeg følte mig overhovedet ikke, som den seje trier med stram hestehale og et fokuseret blik, der ikke kender til træthed. Hestehalen var blevet løs og jeg må have tabt min adrenalin på vejen.

     
    Så kom den pludselig krybende. En fanden-i-voldskhed kom snigende fra rygraden. Nej dælme om min krop skulle bestemme. Jeg læste sådan et rigtig tandpasta-coach-smilende citat forleden dag:

    outnabout-triathlon-citat

    I denne situation tæller alle knep, selv et vammelt-ladent citat som dette! Der kom gang i benene igen og jeg kom i tanke om den sang vi altid sang på Oure Efterskole, hvor jeg gik: “We are the Champions”. Desværre kunne jeg kun første linje, men den blev til gengæld også gentaget de næste fem kilometer frem til målstregen.

     

    “Her kommer Katrine Dybkjæææææær, giv hende en stor klapsalve”

     

    lød det pludselig fra speakeren og før jeg kunne nå at synge flere første-linjer af “We are the Champions” fløj min arme op over hovedet og jeg passerede målstregen. Jeg havde gjort det! Jeg fik en medalje på og kastet endnu mere vand i hovedet.

     

    Jeg havde gennemført mit første triatlon!

     

    Det eneste der irriterede mig var, at jeg aldrig var kommet længere end til første linje i “We are the Champions”.
    Min tre veninder kom flyvende over til mig og min kæreste ringede i det samme fra København. Han havde fulgt mig live på race-appen sammen med en masse familie og venner rundt om, viste det sig. Så mine “50 seconds of fames” på skærmen skulle altså være som en koksrød, svedende og prustende udgave af mig selv!

     

     

    outnabout-triathlon1
    outnabout-triathlon

     

    Der er en helt speciel stemning på et race område. Der er adrenalin i luftet sammen med en tung dunst af sejrsglæde og stolte triatleter. Vi er som en lille familie, der har gennemført noget sammen.

     

    Min kæreste var så dum at spørge mig i telefonen, fem minutter efter at jeg havde passeret målstregen og stadig lå og prustede på en bænk: “skal du så løbe et triatlon igen?”

     

    Havde han spurgt mig idag istedet, havde svaret nok været et andet…

     

    outnaobut-triathlon3

    Inspirationsvideo fra triatlonstævnet

    … måske den frister nogen af jer?? 🙂