Vandretur i Sintra
Efter et par dage i Lissabon beslutter vi at drage mod vest ud til Atlanterhavskysten for at udforske middelalderbyen Sintra. Området og nationalparken omkring Sintra har vi hørt skulle være blandt de smukkeste i Portugal. Den 35 km togrejser er ligetil, når man blot finder den rigtige station i Lissabon. Vi kommer til endestationen, der ligger i gåafstand fra vores hotel.
Sintra har altid været et eftertragtet sted at besøge. H.C. Andersen var her i 1866 og boede nogle måneder hos vennen og bankmanden Jorge O’Neil. Sintra var berømt allerede i middelalderen for sine klostre. Senere blev byen et yndet opholdssted for de portugisiske konger og adelige, som gennem tiden efter det store jordskælv i 1755 byggede mange slotte og palæ’er i og omkring Sintra. Byen er udnævnt til UNESCO World Heritage Site på grund af sine mange paladser – Palacio – og arkitektur.
Et tip her på vejen: UNESCO har lavet en app med overblik over alle verdens UNESCO sites og man kan krydse af hvilke man har besøgt (hvis man nu fik rejsefeber og besøgte flere steder!)
Om morgenen vandrer vi af små stier op til Castelo dos Mouros – en borg på toppen af bjerget, der er af arabisk/maurisk oprindelse. Fra borgens tykke mure har man udsigt helt til Atlanterhavskysten og sammen med de andre borge langs kysten kunne man i gammel tid beskytte kysten og sejladsen mod Lissabon og ned til Gibraltar strædet.
En anden lille bjergsti fører over til Palacio da Pena, et eventyragtigt kongeslot på toppen af et andet bjerg. Pena slottet var bolig for Portugals dronning Amélia indtil år 1910. Her kan man se, hvordan kongefamilien levede. Udsigten, de mange tårne og tilbygninger gør slottet til noget helt for sig selv. Vi finder en lille sti, der viser sig at føre rundt om Parque da Pena – paladsets slotspark – og kommer ud på en længere tur med panoramaudsigt over bjergene og kysten. På vejen hjemad kommer vi ned af små stier klemt inde mellem mure til andre store paladser, her har hersket store forhold!
På pladsen foran Palacio Nacional de Sintra nyder vi den sidste aftensol før vi vandrer det sidste stykke over floden til vores hotel.
Europas vestligste punkt
Næste dag finder vi en bus som skal køre os længere væk fra Lissabon mod syd til Cascais – Portugals svar på Nice. Undervejs står vi af ved Cabo da Roca, som er det vestligste punkt på det europæiske fastland. Vi går ud til de høje og stejle klipper langs kysten og tar billeder af monumentet ligesom vi nyder udsigten udover det glimtende ocean. Til venstre går der nogle stejle klipper ned mod en lille bugt der går over i en kløft. På den anden side af kløften kan vi se en lille snoet streg. Mon ikke det er en sti, man kan vandre videre på? En frivillig – mig – bliver sendt ned for at undersøge om kløften kan passeres. Kort tid efter befinder vi os begge klatrende ned gennem kløften og videre op på den anden side. Det viser sig at være en rigtig fin rute, hvor vi kan vandre på kanten af klipperne et godt stykke længere ned af kysten. Gummisko, som Helle har på, gør det dog til en tur på kanten af det mulige, men man er vel erfaren vandrer!
Hvor er nemt det egentligt let at rejse tilfældighedens veje i dette land!
Næste udfordring er så at komme videre helt til Cascais. Vi er jo vandret ud i det blå langt væk fra busser og veje. Efter nogle timer får vi dog fundet op til landevejen, som vi følger til fods et stykke tid. På et tidspunkt kommer en bus kørende og vi vinker det bedste vi har lært. Den holder ind til siden og vi hopper ombord, i håbet om at den skal samme vej som os. Det skal den! Vi nyder udsigten langs kysten det sidste stykke af vejen, mens vi taler om hvor nemt det egentligt er at rejse af tilfældighedens veje i dette land.
James Bonds fødested
Cascais er en mondæn badeby der oser af fordums elegance. Vi får fat i et par cykler og cykler rundt i byen, udforsker havnen og strækningen langs vandet. Mange andre mennesker har også valgt at bruge den varme dag på at løbe og vandre her. Ligeledes er der en del surfere ude for at udfordre skæbnen i de høje bølger.
Længere langs kysten kommer vi til Estoril og vi aflægger et besøg ved det legendariske Hotel Palácio. James Bonds skaber Ian Fleming opholdt sig under en mission i anden verdenskrig på hotellet, hvor han skyggede en anden spion Dusko Popov. Det menes at Fleming fik sin inspiration til James Bond og hans første roman Casino Royale fra Popov, hotellet og det tilstødende casino.
I filmen I hendes majestæts hemmelige tjeneste (1969), bor James Bond (spillet af George Lazenby) på Hotel Palácio Estoril, hvortil 007 ankommer i sin olivengrønne Aston Martin DBS. Ren nostalgi for en james Bond elsker som mig!
Vi cykler videre langs kysten nordpå op til Praia da Crismina. Det er et øde strandområde med klitter og en nationalpark. Tilbage i Cascais finder vi en lille lokal restaurant, hvor vi nyder nogle af de lokale fiskeretter og vine. Her er det faktisk en familerestaurant, hvor konen passer gryderne og manden serverer. De har åbnet stedet for deres sparepenge og ser ud til at stortrives med det.
Dagen efter tar vi kystbanen tilbage til Lissabon og lufthavnen. To glade danskere og hel del oplevelser rigere.
Portugal, vi mødes igen engang!
