Guide til Lissabon, del 1: Forårssol, portvin og cykeltur

Derefter skal vi til venstre – eller er det højre? Men vejen går jo opad og svinger forbi en cafe og en skomager! Lissabon er som en labyrint! Folk myldrer forbi, en ældre dame sidder i døråbningen til et hus og en gammel sporvogn bumler forbi. Vi er midt i det hele og prøver at navigere rundt i Lissabons labyrintiske men meget charmerende gader. I morges forlod vi Danmark med frost og blæst. Nu går vi rundt i korte bukser og t-shirt med vejr som på en lun junidag derhjemme.

Byen er bygget på syv høje og skuer udover Tejo-floden langsomt strømmende vand. Herfra er berømte opdagelsesrejsende som Vasco da Gama og Henrik Søfareren draget ud for finde søvejen til Indien, opdage Kap Verde og udforske Afrika. Hjembringelsen af krydderier fra de fremmede lande lagde grunden til Portugals fordums storhedstid – men der stadig er storslående i Lissabons gader anno 2016. Det vil vi finde ud af på denne tur!

Maurernes borg på toppen over Lissabon

Vi ser op mod de drivende hvide skyer på den blå himmel og får øje på en borg øverst på en af byens toppe. Der ser spændende ud, der skal vi da op! Vejen dertil er ikke lige logisk, så hurtigt befinder vi os på små snørklede trapper og veje med håbet om at komme derop. Vi bruger jo (selvfølgelig) ikke kort! Flere omveje senere befinder vi os endelig på Castelo de S. Jorge. Her er en fænomenal udsigt over byen, floden og Almada halvøen på den anden side. Man forstår godt hvorfor Mauerne var så optaget af at anlægge denne fæstning til at holde vagt og forsvare byen. Kraftige borgmure beskyttede borgen og adgangsvejene var næsten uigennemtrængelige. I 1147 lykkedes det dog Dom Afonso Henriques efter måneders belejring at indtage borgen, samtidig med at han indtog tronen som Portugals første konge.

Castelo de S. Jorge er en af top ti seværdighederne i Lissabon. En anden er den legendariske sporvogn nr 28, der snor sig mellem byens mange fine distrikter og formår at klatre de stejle stigninger. Den møder vi på vej ned mod floden hvor vi leder efter et spisested. Sporvognene er som taget ud af bogen Folk og røvere i Kardemomme by. De gamle gule vogne fra 30’erne rumler stadig rundt hernede og udgør en væsentlig del af infrastrukturen. Et fortidslevn der hver dag kører direkte ind i de moderne Lissabonske gader for fuld tuuuuttt.

Familie restaurant med fire borde

Den første aften spadserer vi rundt på byens torve og pladser og inhalerer stemningen, der er til at blive helt høj af. På trods af et lidt diset vejr er her lunt som på en dansk sommeraften. Byens unge og ældre er også ude at spadsere eller sidder og nyder aftenen på bænke og på cafeer. Efter en længere vandring finder vi ind på en lille lokal restaurant. Det virker som om far, mor og en halvvoksen søn selv passer stedet. Flere lokale kommer ind kan vi se. Alle hilser på hinanden og snakken går hurtigt blandt bordene. Mange portugisere, selv mindre bemidlede, spiser ofte ude. De mener det er billigere for dem, når de indregner omkostninger til el og gas derhjemme! Det er heller ikke særlig dyrt at spise ude hernede. En god middag med vin typisk 150 kr!

Det med familierestaurant viser sig dog af være en fejlslutning. Da vi får snakket med dem, forstår vi der er tale om forretningspartnere! Og ham vi troede skulle være sønnen er ansat. Det er også ham der har styr på det med betalingskort, som de ældre ikke helt havde lært endnu. Vi forstår så ikke helt hvordan de kan få økonomi i så lille en restaurant, men der er også meget vi endnu ikke har lært om dette land.

Hotellet i herskabslejligheden

Helle har fundet logi til os på booking.com. Lavsæsonprisen er 700 kr for tre nætter i Lissabon og er meget mere end pengene værd! Hugo i receptionen tar imod og viser rundt med stor entusiasme. Casinha das Flores er et meget hyggeligt sted med en stor opholdsstue, værelser og køkken i gammel herskabsstil. Det er netop nyrenoveret og indrettet til udlejning. Frugt, kaffe og hjemmebagt kage står altid til rådighed.Sent om aftenen, når vi kommer hjem fra byen, sidder vi i køkkenet med Hugo, der ivrigt fortæller om hans mange rejser. Han serverer vin fra de store tønder, der står her ved siden af det store åbne ildsted – og vi spiser boller og resten af kagen. Den melankolske fado-musik lyder fra et hjørne af køkkenet.

På cykeltur langs floden i Lissabon

Casinha das Flores har to cykler stående vi kan leje. Næste dag bliver de derfor båret ned fra tredie sal af to entusiastiske danske cyklister. Lissabons gader er jo alle meget kuperede, men er også belagt med brosten, ofte af marmor-lignende sten. De bliver derfor rigtigt glatte når det regner. Det har det netop gjort om natten, så vi lister meget forsigtigt ned af de stejle veje. Nede ved floden går det bedre, her går vejen ligeud.

På hotellet fortalte de os om en vej bagom stationen og helt ned til kajen, hvor vi kan køre langs med vandet. Vi finder den, utroligt nok, og undgår det meste af trængslen gennem byen. Ponte 25 de Abril broen er en stor hængebro, der går tværs over floden. Cyklerne stoppes op. Broen er her men vi kan ikke rigtigt se den, da det er diset. Det nederste af stolperne kan vi dog skimte. På den anden side af floden ved vi jo står en stor madonnafigur, men den er også væk i tågen! Så meget for dansk sommervejr!

Efter et stykke tid kommer vi til det berømte mindesmærke for de mange opdagelsesrejsende, Padrão dos Descobrimentos. Det står netop på det sted hvor Vasco da Gamma stævnede ud i 1497 og nåede Indiens vestkyst. En hel række “eventyrere” står på en skrå platform og skuer ud mod havet. Det kaldes ofte af de lokale spøgefugle for “Undskyld vi skubber!”.

Solen begynder nu heldigvis at få mere magt her i Lissabon, så vejene tørrer op, disen letter og gråvejret forvandles til en dejlig solskinsdag. Vi cykler videre langs vandet, hvor flere mennesker kommer til inspireret af det gode vejr. På vejen er der der flere spændende seværdigheder. Vi oplever bl.a. Torre de Belém, det legendariske tårn i vandet, som hilste søfarerne velkommen hjem fra de lange rejser. Søfartsmuseet, der bla. viser modeller af karavellen. Det effektivt konstruerede sejlskib, der var nemt at manøvrere og sejle tæt på kysten, som muliggjorde de mange opdagelsesrejser. Lissabons svar på Louisiana kunstmuseum, Museu Colecao Berarde besøges for at se moderne kunst. I Belem aflægger vi besøg på Lissabons nok mest berømte cafe, Pasteis de Belem, hvor den lokale kagespecialitet, Nata, serveres i en forgrening af store og små kaffe-saloner. De fremstiller og sælger mellem 14.000 og 20.000 kager om dagen!

Portvinsmagning og spontan musikglæde

Cykling i de små snoede og bakkede gader ud og ind mellem trafikken er udfordrende. I skumringen hen under aften har vi forvildet os ind i nogle små sidegader. Folk sidder langs husene og på cafeer og nyder aftenen. Vi sætter os på en lille fortovscafe og overvejer hvad vi skal. Da vi spørger tjeneren, hvad han kan foreslå, kommer der et ualmindeligt godt forslag! Hvad med om vi starter med at smage på nogle af hans udmærkede portvine, så kan vi altid se om vi vil fortsætte med at spise m.m. Da vi takker ja til forslaget, oplever vi nærmest en forvandling af ham, fra tjener til begejstret foredragsholder! Vi hører et langt foredrag om portvinens fremkomst, dyrkningen og variationer i smagen for de forskellige lokalområder. Og det er ikke kun tomme ord. Da portvinene begynder at komme ind på bordet, tørre og søde, lette og tunge, så får smagssanserne fornøjelsen af fri udfoldelse.

På bordene ved siden af os sidder flere unge mennesker. Pludselig tager de guitarer frem og begynder af spille og synge. En særlig hyggelig stemning breder sig, mens de synger den ene sang efter den anden. De lokale folk omkring nynner med og vi sidder i tusmørket og nipper til den gode portvin. De viser sig at det er elever fra den nærliggende musikskole, som ofte slår sig ned på dette sted. Vi havde fornøjelsen at lytte til dem et par timer.

Lissabon er nu herlig!