REJSEVLOG
Fort kochi og Waterfront Hotel
Vi stod op til solopgangens skær. Fra morgenbadet kunne jeg se direkte ud på kanalen og stemningsfulde Fort Kochi. Solen spejlede sig i vandet, mens den steg op og farvede dagen gul og varm til nye eventyr i det indiske. Det er altså ikke et syn man nyder fra badet hver dag. Og for det ikke skulle være løgn, så hoppede delfinerne op lige ude foran mit vindue. Så var den dag vist ligesom igang! Fantastisk! Morgenmaden blev nydt på Waterfront Granarys veranda, der ligger ud over kanalen. Og så var der slentretur i varmen.
Den jødiske by, the Dutch Palace og sightseeing i Fort Kochi
Efter en indisk omgang morgenmad drog vi på sightseeing til den jødiske del af byen. Der skulle ligge en flot synagoge. Desværre var den morgen-lukket. En sælger shanghajede os istedet og overtalte os til at købe en lokal fiskerkone i tin. Den var lavet af byens fiskerkoner, når de ventede på deres mænd som drog på langfart. Et lignende minde har vi engang købt af en færøsk fiskerkone. Selvom verden er stor, så minder færøske fiskekoner og indiske fiskemadammer om hinanden -og længsel er der i begge lejre når mændene er ude på havet.
Herefter gik dagens udflugt til the Dutch palace. Entréen var 5 rp – svarende til 0,5 kr. For den overdådige pris, får man også et ægte palads, historiske artefaktor fra maharaja tiden (deres kongerække) og malerier af maharajaerne igennem tiden, indtil de blev smidt af tronen af de søde englændere. Super smukt og dejlig køligt i det flotte palads. Indiens historie er facierende og meget mere farverig end vores nordiske rødder.
En sømand og ærlige indere (næsten) altid
Formiddagens obligatoriske masalate blev indtaget sammen med banana pudi (banan momos, yumi!) på et lille gade køkken. Her faldt vi i snak med en inder, der viste sig at være en sømand på orlog. Han havde sejlet verden rundt flere gange og nød nu Fort Kochis stille gader (faktisk utrolig stille i forhold til indiske standarder, kom vi hermed i tanke om).
Da vi ville betale regningen blev det 97 rp (ca. 1o kr). Vi gav ham en 100 rupee seddel og ville lade ham beholde resten. Det ville manden slet ikke høre tale om og løb næsten efter os for at give os resten af pengene igen. Nej nej, det blev jo kun 97, så vi skulle have vores penge igen.
Dejligt med ærlighed! Vi har faktisk ikke følt os usikre, hverken for os selv eller vores udstyr trods de mange mange folk som findes i dette land!
Vi havde dog én rickshaw-chauffør, som midt under turen pludselig udbrød at den aftalte pris selvfølgelig lige pludselig kun var for én person – as if! Da vi betalte dobbelt op tænkte vi på de mange børn, vi hjalp til at få ekstra mad på bordet den aften hos hr og fru rickshaw. Og så overlever vi nok med en ekstra regning – især når den er på indisk og ikke dansk!
Kinesiske fiskenet, frisk fisk og lokal gadestemning
Om aftenen gik vi tur langs havnefronten. Her ligger en del restauranter og små boder, der sælger fisk. Fiskene kan du få stegt direkte på gaden og det er ren nam-nam!
Et andet must-see i Fort Kochi er de kinesiske fiskegarn. Disse garn blev opfundet af de mange kinesere, som kom til Indien for at arbejde. Idag bruges teknologien stadig af de lokale fiskermænd. Fiskenettene langs vandet er lige så flotte og karakteristiske for byen, som de er fiskermændendes værktøj.
Vi nød også at opleve byen komme til live hen under aftenen. Her blev temperaturerne igen udholdelige for de lokale. Det er vist kun os turist-tumper, der bevæger sig ud i martsvejrets bagende hede (+40 grader kan ikke anbefales til nordiske kroppe).
Er man til mere lokalt (aka billig mad med plasticstole på gademaner), så gå op af sidegaderne. Her udfolder det lokale liv sig og det er en fornøjelse at udforske.
Fort Kochi har varmet vores historiske, lokale og eventyrlystne hjerte. Vi vinker farvel til et historisk vingesus af en by da vi atter drøner over bugten til fastlandet igen og videre på nye indiske eventyr.
No Comments