Australien

Guldfeber og den længste flod

roadtrip-guldgraver-outnabout-rejseblogDet har været eftertragtet siden ægypternes tid. Spanierne søgte det i intenst i den nye verden og bragte skibsladninger hjem. Californien blev overrendt efter det og San Fransisco opstod. I 1851 startede guldfeberen i Australien, da Hargraves og Lister fandt de første guldklumper i et vandløb ved Bathurst nær Sydney. Da nyheden først var spredt kom tusindvis af guldgravere fra Europa, USA og Kina. Byer med titusindevis af indbyggere opstod på få måneder, når nye fund blev gjort.

Vi følger vejen gennem flere tidligere guldgraverbyer. Flere byer er vokset til moderne byer, nogle ligner westernbyer, næsten som da de blev bygget – andre eksistere ikke mere. Alle har dog spændende historier fra dengang det gik løs. Vi ser en kopi af den største guldklump på 78 kg, der er fundet. Tidligere udgravninger, udstyr og maskiner ligger spredt langs ruten. Ved Bengigo ses stadig minetårne rage langt til vejs. Det er byen, hvor de største mængder guld er udgravet. I første omgang direkte i jordoverfladen langs vandløb og i skråninger. Senere fra egentlige miner langt ned i jorden! Hele byen er undermineret som en Schweizerost og der findes stadig masser af guld.roadtrip-guldgraver-outnabout-rejseblog
Deborah Guldminen ligger direkte overfor vores motel, så vi lunter over vejen næste morgen for at udforske den nærmere. Man kan komme ned i den med en, viser det sig, rigtig levende fortæller som guide. Udstyret med hjelme og pandelamper kører vi ned med mineelevatoren og vi oplever ved selvsyn de kummerlige og farlige forhold, der er blevet arbejdet under. Utroligt at man fra 1850’erne til før første verdenskrig kunne hakke og sprænge kilometervis af tunneler ovenover hinanden ned i 1,5 km dybde! Nogle af verdens dybeste miner findes her.

Den australske guldminesektor er forøvrigt idag i bedste velgående. Gamle miner genåbnes jævnligt, hvor man med bedre teknologi kan grave stadigt dybere ned og hente guldmalm op på rentabel vis. På fritidsplan tar mange også ud på guldjagt i øde områder, hvor man under guldfeberens indflydelse stadig kan finde lidt guldkorn eller nuggets (klumper).

roadtrip-guldgraver-outnabout-rejseblogVi spadserer rundt i Bendigo og oplever hvor storslået den fremstår med park og monumentale 1800-tals bygninger. En by der har oplevet en tidligere storhedstid pga de rige guldfund. Navnet Bendigo stammer forøvrigt fra en tidlige slagsbroder, der boede her før byen opstod. Ingen tænkte på et flottere navn, da byen blev fornem!

Bilen styres videre nordpå. Vi har planer om at finde Murray floden og følge denne videre øst på. Floden dukker op bag store solskinsbrændte Gum-trees med brede kroner og med stejle jordskrænter. Efter behørigt at have fodbadet i floden og passet på ikke at glide i mudderet ud til krokodillerne, vil vi videre langs floden.

Men hvad er nu det! Det ene hjul holder nede i det dybt hul. Nej det er ikke et hul, det er en punktering. Øv, så skal vi igang med at tømme bil og skifte hjul. Helle læser også lige lejepapierne igennem. Der står til vores forbløffelse, at man ikke må skifte hjul eller foretage anden reparation på bilen. Man skal altid ringe efter deres vejservice – og så må man ikke køre på ikke asfalterede veje! Øh måske skulle vi have læst det igennem på forhånd. Det med at ringe til vejservice nu duer altså ikke. Bilen er helt rød af støv fra de hullede grusveje vi har kørt på. Det vil formodentligt også tage lang tid før hjælpen kommer frem til det øde sted, vi befinder os. Så planen er nu, at vi bare skifter hjulet, kører forbi en vaskehal derefter til et motel, hvor vi så ringer efter hjælp. Vi skal jo også have et nyt dæk. En ligetil operation – tror vi da. Det skal dog senere vise sig, at der skal mange timers forgæves telefonopkald, en meget hjælpsom motelchef og lækre australske bøffer på en barbecue grill til, før vi finder en løsning. Biludlejningen vil faktisk ikke sende nogen hjælp, vi har jo selv skiftet hjulet! Så nu skal vi blot køre ca 300 km til deres afdeling og så bytte bil! Altså gennem øde områder uden et reservedæk! Nu har vi ikke mere tålmodig til mærkelig kundeservice. Simple løsninger til simple problemer. Lige et smut ned til det lokale autoværksted- 15 min. efter sidder det lappede dæk på bilen.

roadtrip-guldgraver-outnabout-rejseblogEchuca er en by ved Murray floden. Det er et tidligere knudepunkt for sejlads på floden med en større havn og idag verdens største samling af hjuldampere. Her er ren Mississippi stemning. Man forventer nemmest at Mark Twain eller Huckeberry Finn sidder med en fiskestang og en pibe i munden på en af broerne. Man kan se for sig, hvordan damer i fine lange kjoler og sommerhat, i selskab med gentlemen, spadserer hen af kajen for at stige ombord. Overfor havnen ligger igen en gade i bedste western stil. Flere hjuldampere kommer sejlende forbi os andre ligger langs kajen og bruges til beboelse.

Bilen drejes ud af byen og langs floden. Floden er i øvrigt grænsen mellem staterne Victoria (med Melbourne) og New South Wales (med Sydney). Skilte fortæller, at man under ingen omstændigheder må bringe frugt med til den anden stat. Godt vi ikke kørte over broen, så kunne vi være taget for frugtsmugleri! Uha-da-da. Alternativt skulle vi spise os igennem alle de æbler og bananer, vi lige har købt med til turen. Vi vælger at være lovlydige borgere og at rede alle æblerne, og fortsætter på sydsiden af floden.

roadtrip-guldgraver-outnabout-rejseblogMange byer har sjove navne og ofte de aboriginalles stednavne. I Yarrawonga holder vi ind. Det er blevet sædvane at besøge de lokale cafeer, i hvilken forbindelse der ofte sker noget overraskende. Yarrawonga skuffer ikke. Hele byen er fyldt med ombyggede gamle biler! Custom cars med kæmpe motorer og masser af forkromede dele. De køres rundt og vises frem overalt i byen. Der skal om nogle dage være et løb i byen med de sjove biler. Vi finder kameraet frem.

Senere finder vi en teltplads i Wodonga lige ned til en større sø. Det er meget varmt, 32 gr om aftenen, og vi sidder og nyder det ved vandkanten.

 

Følg rejsebloggen OUT'N'ABOUTs eventyr på Instagram og Facebook


outnabout-rejseblog

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply Anita 24. november 2013 at 10:44

    Hej søde familie – jeg følger ivrigt med på jeres rejse – og sender en lille søndagshilsen her fra Hornbæk – knus fra Anita

  • Reply Katrine 24. november 2013 at 21:50

    Hi co-writer plus reset nag Dybkjær crewet.. Det lyder som om jeg ikke er den eneste der har en masse fantastiske oplevelser. Jeg glæder mig til at I kommer her og vi kan tage på adventurer turer sammen:)!

  • Reply Jakob 25. november 2013 at 10:20

    Mange hilsner fra Danmark.
    Kan ikke af indlægget helt se præcist hvor meget guld i kommer hjem med 🙂

    Nyd den fortsatte tur – lyder som en fantastisk oplevelse

  • Leave a Reply