På vej mod Sydhavet drejer vi af for at finde et sted at spise frokost. Vi ender på nogle øde strandenge ud mod en bugt. Vejret er dejligt og temmeligt varmt. Der kommer store dønninger ind mod land og et par fiskere prøver lykken lidt længere væk. Jeg ser ud på nogle hvide skibe længere ude. Pludselig ser jeg at det slet ikke er skibe, men derimod nogle kæmpe bølger der brækker over på et rev langt ude. Godt man ikke er på vej i en lille sejlbåd i kraftig pålandsvind, så kunne det hurtigt blive kritisk i dette dramatiske hav. Papegøjer, hvide kakaduer og sorte svaner ser vi flyve rundt, samt nogle andre fugle vi ikke kender.
Great Ocean Road
Turen langs kysten er rigtig flot. Lodrette forrevne klipper, hvide strande og grønne strandenge afløser hinanden på perlerække. Flere steder boltrer surfere sig i de store hvide bølger og små særprægede kystbyer dukker op. At tage ind på en cafe betyder altid en hyggelig snak med værten og gæsterne. Hvor er i fra? Hvorhen? I skulle se dette… Osv. De tolv apostle dukker op, store klipper der står lodret op ud for kysten. Vejenlever helt op til navnet ‘Great Ocean Road’.
Sidst på eftermiddagen nærmer solen sig havet og vi kommer vi til Apollo Bay/bugten. Her er en lille havn og en stor hvid strand, hvor surferne slår sig løs. Der ligger et hvidt træhus med skiltet ‘Surfers paradis hotel’, som vi synes lige passer til os. Anne Dorte har planer om at lære at surfe, så hvis vi møder nogle andre surfere, kan hun sikkert få nogle tips. Det er dog ikke surfere vi møder, men et par fra Norge og en fyr fra Tyskland, der er på vej til Melbourne på cykel. Vi får en hyggelig aften sammen og udveksler en masse rejsetips.
Næste dag prøver Anne Dorte kræfter med bølgerne på et surfbræt. Glen fra Norge er også med på surfkurset. Helle og jeg kører ud til en halvø for at udforske kysten og fyrtårnet der. Vi vandrer i regnskoven og ser koala bjørne sidde i træerne over os.
Stuntmanden fra motorcykel show
Så er der jo det med motorcykel stunt showet. Det finder sted kl 20 samme dag, så vi kører mod byen Colac, hvor det skal foregå. Et overnatningssted skal findes i nærheden og ender med at blive en lokal campingplads ned til en sø. Showet er en blanding af en slags rodeo og tivoli. Den australske version af cowboy hatten luftes af de fleste mænd og firhjulstrækkene er kørt ind fra kvægfarmene i området.
Desværre er stunt showet blevet rykket frem pga at solen går tidligere ned end man havde planlagt med, så Anne Dorte kan ikke nå at være med. Lidt ærgeligt. David Rusell oplever vi dog fra første række. I imponerende stil springes der over bla. tolv biler og en helikopter med ild og røg over det hele! Bagefter inviteres vi til en snak i lastbilen inde på arenaen. David har haft en dansk kæreste og været i bla Helsingør. Verden er lille!
Næste dag kører vi gennem flotte landskaber med bløde grønne bakker og uendelige marker. Vi fortsætter ind på dirt roads i form af rødbrune grusveje på vej mod Grampians Reserve. Undervejs handler vi i en lokal butik og får at vide at ‘der er en helt anden verden deroppe’! Grampiens er en nationalpark, et kæmpe fredet naturområde med bjerge og flotte dale. Vi vandrer og bestiger nogle af toppene ligesom vi besøger et center om Australiens oprindelige folk, aborigionals. Spændende at lære hvordan de kan klare sig og eksistere i naturen med meget enkle midler. Men også hvordan de på trist vis er blevet fortrængt fra deres eget land.
Vi finder en vildmark camp og slår vores lille vandretelt op sammen med australiere med deres version af vildmarktur; off road firhjulstrækker med special traler hvori der er køkken, komfur, køleskab, økser, grillsæt, generator til strøm m.m.
Der er lidt forskel på vores letvægtsudstyr og en fuldt udstyret outback klar australier. Men alle er superflinke og en enkelt øl, så er snakken igang! I skumringen lister vi ud i skoven og ser vores første kænguruer. Om morgenen vækkes vi ved solopgang af det største synfoniorkester af fuglesang, vi nogensinde har hørt.
No Comments