Indien Kur&kultur

Historiske Fort Kochi og et museums hotel

Efter natbussens indelukkede ti timers bumpen til den sydlige by Fort Kochi, var det en befrielse at indånde frisk havluft. Vi steg ombord på den lokale færge (20 rp pr pers) og satte kurs mod Fort Kochi med frisk vind i håret.

Byen er kendt for dens historiske hyggelige gader med europæisk arkitektur og havnemiljø. Arkitekturen er præget af byens portugisiske fortid fra 1503 og senere engelsk i 1800-tallet. Fort Kochi blev dengang populær blandt de europæiske handelsfolk og adel grundet dens beliggenhed ved en kæmpe natur havn. Byen blomstrede hurtigt op og blev en vigtig indisk handelsby med krydderier til hele verden.

På en gåtur rundt i byen, var det tydeligt at dufte hvor vigtig en krydder-handelsby Fort Kochi stadig er. Gaderne dufter af chili, kardemomme, vanilje, kaffe og kanel.

Delfinshow med færgen til Fort Kochi

Wow! Det var ikke lige hvad vi havde forventet! Halvvejs over med færgen får vi pludselig øje på en flok delfiner, som dukker op i bølgerne. De følger færgens langsomme tøffen igennem kanalen, der forbinder byen Ernakulam med Fort Kochi. Helt fantastisk naturfænomen – og så lige på vores færgeoverfart!

Museumshotellet Waterfront Granary

Vi bliver sat af færgen og slentrer langsomt igennem byens gader. Gaderne er småt så begyndt at vågne. Et par børn råber: “goodnight”, men de var nok ikke nået længere med engelsk-undervisningen. Rundt om os ruller handelsfolkene portene op og gør klar til dagens handel med krydderier, bønner, ris og fisk. Frisklavet masala te falbydes på gaderne i de små rullende boder. Her stimler byens lokale mænd sammen om morgenteen og morgensnakken inden arbejdet kalder.

Vi når frem til den karrygule facade med den flotte art deco stil, Waterfront Granary. Dette skal være vores hjem de næste par dage. Waterfront Granary blevet i 1800-tallet  bygget af englænderne, som en opmagasineringsbygning lige ud til kanalen. Idag er bygningen lavet om til et flot og historisk hotel. Hotellet er et sjovt eksempel på den fascinerende art deco stil selv lagerbygninger havde i 1800-tallets blomstrende tid.

Levende historie på hotelværelset

Waterfront Granary er ikke bare et skønt hotel ud til kanalens blå vand. Hotellet er nemlig et såkaldt museums hotel. Igennem tiden har ejerne samlet lokale historiske artefaktor sammen.

Idag er alle værelserne fyldt med oprindelige antikviteter fra Fort Kochis spændende historie. I hotellets store lobby har de også skabt et lille museum med antikviteter fra byens tidligere beboere – og en antik bil lyser rummet flot op. Super interessant at kombinere hotel og museum.

Her føler man virkelig historien bliver levende igen. Vi føler os næsten som et ægtepar fra 1800-tallet, der var flyttet til det eksotiske og lidt farlige Indien for at øge familiens krydderiforretning med skib fra England…. ja man kan jo altid drømme sig lidt væk. Det er jo det rejser er til for.

Fort Kochi og Waterfront Granary har hjulpet endnu et rejseminde med at tage form på vores Indien rejse.

God save The Queen og tak for kaffe hvor skal vi udforske livet i hyggelige Fort Kochi de næste par dage!

Følg rejsebloggen OUT'N'ABOUTs eventyr på Instagram og Facebook


outnabout-rejseblog

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply Helle 10. juli 2017 at 21:27

    Øjjj hvor ser det skønt ud det hotel….rigtig drømme-sig-tilbage-hotel

  • Leave a Reply