Når en indisk togrejse agerer lokal forlystelsespark
Vi har valgt semi luksusudgaven for vores indiske jomfru togrejse. Destinationen er Goa 12 timer fra os i Mumbai. Den billigste klasse er 3. klasse ureserveret, men så er du heller ikke garanteret et sæde – i 12 timers togtur! Vores 2. klasse var helt luksus ved vores egen briks at sove på og en fan i loftet!
Togrejser er en stor til af den indiske mentalitet og selvfølgelig skal vi også prøve denne rejseform.
Det viser sig at vi har bestilt sleepervognen og er ikke helt så crowded som testen af Indien kan virke. Men det er stadig en special oplevelse at bumle afsted sammen med 40 sovende indere i vores kahyt.
Jeg bliver vækket til en blanding at prut, efterhånden velkendte karrylugte og et par indere der grinende taler højlydt i deres telefon. Overfor mig sover et ældre indisk ægtepar. Med den bedste blanding af engelsk, indisk og fagter finder vi ud af, at konen er en gammel skolelærer og manden er tekstil leverandør. De er på vej hjem for at holde Holi festival med deres familie.
Dagen igennem går sælgere med fast pendulfart igennem kupeen og tilbyder alverdens lækkerier, indiske retter og søde sager. Deres stemmer bliver mere og mere knasende som timerne går i vores midlertidige lille togby.
Forsinkelser og forvirring er en del af pakken
Man skal ikke hoppe på et indisk tog, hvis man her præcisionsgener i sig. For indiske tog kommer eller går aldrig til tiden. Det er bare med at kaste sig ud i det og håbe man når frem på et tidspunkt.
Sådan er det også da vi lykkeligt naive ser på vores ur, at vi har en time til destinationen. Vi finder dog lidt betuttede ud af at vi kun er halvvejs på strækningen. Det med præcision skal inderne nu ikke have tak for – og man savner helt DSBs forminskede forsinkelser. På vores billet stod der ankomst kl 16.40, men allerede i billetlugen sagde damen at vores tog ville være fremme kl 19 – hun havde nok solgt togbilletter før. Men stemningen er hyggelig i toget, hvor man kan høre nye bekendtskaber snakke sammen. De fleste bekendtskaber vi stifter er igennem smil og nik til de lokale ombord på toget.
Lokumssnak og grove guldkorn
WC’et er en hel snak for sig selv. Til folk der ikke tåler toiletsnak kan I springe elegant til næste afsnit, men tog toiletter kommer man ikke undenom.
Deres toiletter er og bliver en speciel del af de indiske togrejse, selv Berlingske og Euroman har skrevet slibrige detaljer om denne tog-oplevelse. Og her på OUT’N’ABOUT holder vi ikke guldkorn tilbage for jer.
Først og fremmest skal man finde toilettet. Måske ikke så svært skulle nogle mene, vi har jo alle været der. På toilettet altså. Men når det kun står på hindu og man ikke ved om man lander i deres køkken, maskinrum eller på toilettet kan det godt give lidt udfordringer. Selve toilettet er en stjerne i dig selv. Et rigtig squat toilet, hvor man indtager en usikker hugstilling i det bumpede tog med en hul direkte ned på skinnerne og krydser fingre for man ikke røre flere steder på toilettet end højst nødvendigt, da andre nok har været i samme usikre stilling in action før en selv.
Der er en håndvask – heldigvis- men da jeg går i krig med den, blev det en krig jeg ikke vandt. Til gengæld fik jeg et uforventet brusebad, da håndvasken viste sig at være et kamufleret bad – jeg fik ihvertfald vand i hovedet og håret. Jeg får et par smil med på vejen fra de lokale, da jeg våd i ansigtet vender tilbage efter min toiletkamp. Men et point til mig, jeg klarede kampen uden synlige skader.
Tog-titler og sidste stop
På en af de uendelige perroner vi passerer, står en statslig mand iklædt en dragt, der kunne være en engelsk officer værdig. Som et levn fra fordumstid, da Indien var under engelsk herredømme, knejser denne indiske mand på perronen stolt i sin dragt. Måske han er billetkontrollør i dagens Indien, hvor de stadig er glade for prægtlige dragter og flotte titler. Her er man ikke elektriker på stationen, nej det hedder Generel Officer of Electronics.
Vi stiger af flere timer forsinkede, men fulde af oplevelser i bagagen. Siger farvel til vores mange nye indiske venner og hanker op i bagagen. Nye eventyr venter forude. Vores indiske togrejse blev en indisk oplevelse vi sent glemmer – og et absolut must, hvis I drager på indiske eventyr engang.
No Comments