Browsing Tag

mount aspiring nationalpark

    New Zealand Vandreferie

    Julerejsen til sne, alpetop og vildmarken | vandretur

    vandring-newzealand-outnabout Vandretur til juleaften

    Så tog familien på et ægte juleeventyr. Et juleeventyr i ægte New Zealandsk stil. Den 23. drog vi afsted. Ud hvor kun de rigtige outdoor entusiaster sætter deres vandrestøvler. Vi startede ud med en times kørsel på grussti igennem storslående gule hedebjerge der skrånede ned til begge sider af os. Vi passerede får og ko farme og 8 store vandløb skulle krydses meget imod bilens vilje.
    Til sidst nåede vi endelig frem til starten af Cascade Saddle vandreruten i Mount Aspiring Nationalpark.

     

    jule-vandretur-newzealand-rejseblog-outnabout1.jpg
    Vandreskoene blev spændt, backpackertaskerne blev fyldt med julemad og afsted drog familien Dybkjær. Op til sne, fantastisk natur og en far der var spændt til bristpunktet. Endelig fik han sin ægte vildmandsjul oppe i naturen og væk fra julegaveræs, kommercielle julegaver og rigtigejule-vandretur-newzealand-rejseblog-outnabout2.jpg toiletter.
    Planen var at vandre op til Liverpool hut, en lille 10 personshytte for enden af en glacier.

    Vi fulgte floden op igennem dalen. Landskabet var ægte alpint med storslående kig til bjergtoppe med sne på. Det blev en udfordrende tur med krydsningen af en del vandløb, svingbroer og koflokke.

     

    Jule vandretur i New Zealand

    jule-vandretur-newzealand-rejseblog-outnabout3.jpgVi nåede til den første hytte kaldet Aspiring hut. Hyttevagten kom løbende imod os, da vi var på vej forbi hytten og råbte:

    I kan ikke gå længere idag. Det bliver storm og regn og I vil blive lukket inde på bjerget!

    Vi kiggede på hinanden, det var jo ikke helt planen. Med kun en uge tilbage, ville det ikke være så godt at sidde fast på et bjerg- lige gyldigt hvor fantastisk en udsigt der ville være fra hytten.

    Planen blev ændret og vi kom ind foran pejsen i Aspiring Hut. Kort tid efter blev der lukket up for sluserne og vi nød ekstra meget at sidde med en bog og fødderne tæt på den varme pejs.

    jule-vandretur-newzealand-rejseblog-outnabout.jpg

    Vi var ikke alene i hytten men delte den med en hobbitfamilie fra Hamilton i New Zealand. De gik rundt med store bare fødder og lavede mad i én uendelighed. Deres ting fyldte hele hytten tøj, støvler og klatreudstyr. De havde været oppe for at bestige mt. Aspiring.
    Det blev en hyggelig lille juleaften. Og den blev absolut ikke dårligere af at mor lige kunne trække en portion ris frem fra sin taske. Ægte risengrød af risottoris og mælkepulver!

    Juleaftensdag var vi sneet inde eller det ville vi have været, hvis vi havde været 500 meter længere oppe. Vi kunne se på sneen der dalede ned på toppen af bjergene rundt omkring os. Her kom den ene våde julevandrer ind i hytten efter den anden. Vi sad stadig glade og varme foran pejsen med strikketøj, bøger og varm kakao, mens vi nød en ægte dansk julestemning- gråvejr, kulde og regn.
    Jeg troede aldrig jeg skulle sige det, men jeg nød det til fulde.

    Juleaften blev én vi aldrig glemmer

    Det regnede fra morgen til aften, floden gik over sine bredder og steg med 3 meter. Et redningshold blev sendt afsted, da de opdagede en ensom vandre, der havde slået sit telt op på en lille ø i floden. Øen var der bare ikke mere – det var vandreren dog heller ikke da redningsholdet fra vores hytte var nået frem. Da vandreren havde fået våde sokker havde han hevet teltpløkkerne op og var taget videre.
    Vi nød synet af alle de hundredvis af vandfald der opstod af alt regnen. Dalen var blevet til en skov af vandfald og regnbuer, da solen tittede frem ind imellem.

    Der var travlhed og kaos i hytten da folk begyndte at ankomme til hytten. Der var en del klarere imellem dem, som skulle op og bestige Mt. Aspiring her i juletiden. Det var som familien der kommer på besøg til juleaften hen under aftenen. Folk begyndte at lave jule-hikingmad. Nogle spillede musik- ha nej nej ikke julemusik (hvorfor dog det den 24.??) men en høj Gangnam style sang blev spillet fra deres telefoner.

    Vi havde pyntet op ved pejsen med slikjulestokke.

    Ej det bliver jo ægte jul så !

    Udbrød en australsk klatre begejstret da han kom hen til pejsen for at tørre sokker.

    jule-vandretur-newzealand-rejseblog-outnabout4.jpgJulemenuen stod på: juleskinke på 1,5 kg (jep far-æslet havde båret det hele vejen op i sin taske), outdoor pulver kartoffelmos, rodbedesalat (vi kunne ikke finde rødkålen) og brun sovs i pulver form. Vi havde kun lige haft plads til en lille dessertvin- den blev drukket til aftensmaden. Til dessert var der ris ala mande med risottorisen fra igår og en fløde der ikke skulle på køl og så kirsebær på dåse. Mandelgaven var ørepropper (for folk der snorkede i hytten, ingen navne host far host) og en knækket kagemand, han kunne ikke tåle turen i bjergene.

    jule-vandretur-newzealand-rejseblog-outnabout5.jpg

    Efter aftensmaden gik lyset. Stearinlysene blev tændt. Vi havde et par små letvægtsjulegaver med op. De blev åbnet i pandelampernes skær. Tørresnoren med alle de våde sokker over pejsen lignede et juletræ i mørket.

    Vi delte et par chokolade julemænd ud til Melbourne klatreren og han udbrød glad “det er min eneste julegave i år!”
    Vi var dog ikke de eneste overraskende julemænd den aften. Senere da kan skulle i soveposen fandt hav ejule-vandretur-newzealand-rejseblog-outnabout6.jpgn julegave helt nede i fodenden, som hans kæreste havde gemt.

    Vi legede også lidt mere julemænd, dog uden det obligatoriske skæg, senere på aftenen. Vi gik rundt på bedste engelsk julegaver og puttede juleslik i folks sure vandrestøvler, da de jo holder jul den 25. om morgenen. Og til sidst fik vi læst julehistorie af mor foran pejsen.

    Vi puttede os i vores soveposer og tænkte på folk derhjemme, der først var gået igang med andestegningen og den brune sovs.

    Godnat og glædelig jul – fra New Zealands alpetop!

     

     

    jule-vandretur-newzealand-rejseblog-outnabout7.jpg

     

     

    Skydiving i julegave

    Min søster Anne Dorte var ude og skydive den 22. December!- hun er stadig høj. Det var hendes julegave!

    skydive-newzealand-outnabout-rejseblog

    Hvor finder jeg eventyret?

    Cascade Saddle vandreruten i Mount Aspiring Nationalpark, New Zealand

    jule-vandretur-newzealand-rejseblog-outnabout8.jpg