Browsing Tag

Branäs

    Aktive ferieformer Norge Skiferie Sverige

    De 5 bedste langrendsteder i Sverige og Norge

    langrendstur

    Så er det frem med langrendskiene – sneen er endelig kommet til os i Norden og her kommer min guide til hvor man skal vende ski-snuderne hen for at få de bedste langrendsteder i vores nordiske nabolande, Sverige og Norge.

    Jeg var selv på juleferien i Sælen – uden sne vel at mærke! De havde gemt nedfrosset sne fra sidste år som vi stod på.. men det var jo ikke helt det samme. På vejen hjem kørte vi så hele vejen i en kæmpe snestorm – tja det er vel bare et tegn til at skulle afsted igen! Og sådan komme denne guide til verden i min egen brainstorminglyst!

    sne-træer

    nordisk-udsigt

    langrend

    Men nu ligger der sne nordpå og så skal du helt klart drage hen til et af disse langrendsteder:

    1. Branäs (SE)

    Lad os starte stille ud med et landrendsted for hele familien. Hvis du først skal puste støvet af dine hengemte langrendsstøvler eller først lige har købt disse “underlige” lange ski til denne sæson, så ville jeg foreslå dig at tage en tur til Branäs med deres 27,5 km langrendsspor. Og er ungerne ikke til landrend – så er der også skiskole og rigtig gode muligheder for børne-sjov i området.

    2. Sælen (SE)

    Det er et skønt sted hvis der er sne (ikke for at gøre jer “sne”bange, men da vi var der i julen 2015 var der intet, det kom dog ugen efter). Det er her de seje mennesker løber Väsalöppet. Løbet på 90 km (på langrend!) foregår i slutningen af februar. Stedet er så kendt for deres langrend, hvilket alle vi andre “dødelige” mennesker kan nyde godt af. Hele området (der faktisk består af flere mindre skiområdet) er fyldt med gode løjper og så det er jo ikke såå langt væk fra Danmark. Vi kørte derop på ti timer i bil.

    3. Gålå/Wadahl (NO)

    Har man lidt royalt langrendsblod i årerne, så er Gålå/Wadahl stedet. Det er nemlig her Dronning Magrethe selv udøver denne yndefulde sport om vinteren. Hvem ved måske du kan dele lidt varm hyldebærsaft med hende derude?

    4. Skeikampen – Lillehamer (NO)

    Hvis du rigtig skal ud og nyde stilheden på dagslange fredfyldte langrendsturer, mon så ikke 200 km med langrendsruter lyder godt i dine ører. Det kan du få her i Skeikampen ved Lillehammer. Her står den på både fjeldturer, skovruter og oplyste løjper om aftenen. Nogle af lølperne er op til 25 km lange – det er altså en meget god tur skal jeg hilse og sige fra mine baglår.

    5. Björkliden

    OK, det her er for den rigtig eventyrlystne. I Björkliden kan du komme på landrend kun 250 km for Polarcirklen i det svenske Lapland. I dette område står den på arktisk snelandskab og frostklare polarnætter. Og så med varm hyldebærsaft til at nyde synet med – det lyder da absolut ikke værst!

     

    God tur nordpå med jeres langrendsturer – imens vil jeg pakke mine landrendski ned og bevæge mig ud på Bagsværdsø i weekenden. Det siges at iseen er tyk nok til at holde nu. Når nu jeg ikke lige kan komme til Lapland på eventyr, så kan jeg vel få eventyret til at komme til mig.. Bagsværd be my adventure! Jep, i Danmark kan man også sagtens stå på langrend – i en åbning på ca. et par dage om året, så det skal altså udnyttes nu!

    IMG_6788