Browsing Tag

Grønlands kultur

    Grønland Kulturel insight Vandreferie

    Grønlandskultur og os danske bøller

    Hvordan er det nu lige med Grønlands historie?

    Når man går rundt mellem alle de farverige grønlandske huse og smiler til de mørkhårede lidt buttetkindede grønlændere, så kan hjernen ikke lade være med at poppe op med lidt hv-spørgsmål- ligesom da man analyserede en tekst i folkeren. Hvorfor er kulturen blevet som den er? Hvilke historier har de fået med på vejen af deres bedsteforældre? Og hvordan med os danskere og dem?

    Når spørgsmålene først er der, kan man jo lige så godt prøve at få svar på dem. Og jeg må indrømme, at jeg faktisk blev overrasket over mange elementer af den Grønlandske kultur.

    grønland-kultur

    To døre til to folkefærd

    Jeg har egentlig aldrig set Danmark som en kolonimagt, der ligesom i Australien og USA bare kom, så og sejrede – ravede alt til sig og lokal befolkningen fra sig. Men sådan har vi altså været, viser det sig her i Grønland, som jeg får snakket med nogle indfødte og trevlet lidt historie op fra deres egen fortid. I Grønland har det været sådan, at danskere har haft det lettest, mens de traditionelle grønlændere har skulle kæmpe lidt mere for mange ting.

    En af de ting som virkelig slog mig, var et museum i Juliannehåb. Har var der to indgangsdøre og jeg spurgte forundret, hvordan det dog kunne være. Det viste sig at være én dør til grønlænderne og én danskerne, da de sidste jo (selvfølgelig?) aldrig skulle stå og vente i kø. Det var jo helt apartheid tilstande!? Heidi, ejeren af hotellet vi boede på i Juliannehåb, fortalte også at det selv idag er svære for mange grønlændere at låne penge i banken end for mange danskere.

    Job, skolen og kulturen – vi fokuserer på idag

    En anden interessant ting ved den grønlandske historie, som nok har været med til at forme kulturen er havet. I Grønland har de fleste op igennem tiden levet af at fiske og det gør mange stadigvæk idag. Der er jo bare det ved fiskeri, at det er meget sæsonbetonet. Det har man så prøvet at fået inkorporeret i de grønlandske system, så det passer til kulturen. Et eksempel er husleje. Når det er højsæson for fiskeri betaler man sin husleje, men i lavsæson kan man slippe for at betale i en periode, hvis man er fisker. Og enhver virksomhedsejer i Grønland ved, at når der bliver set en strimmel fisk i fjorden, så kommer medarbejderne bare ikke på arbejde – de er jo ud at fiske.

    En anden ting er grønlændernes mentalitet, som nok også er blevet påvirket af fangerhvervet. Når man har haft fangstlykke – sæl, rensdyr, hval eller fisk – så holder man kæmpe fest i hele landsbyen, venner og venners venner bliver inviteret på gilde og der spises lystigst. Også selvom man så dagen efter kan risikere at stå uden mad til familien – men når der er mad, så skal det spises. Og der er sikkert nogle andre i landsbyen, der inviterer på gilde dagen efter.

    Denne kortsigtede mentalitet, kan man også fornemme i folkeskole systemet. Jeg snakkede med en, som var kommet op fra Danmark og havde fået arbejde på en erhvervsskole i Narsaq. Og kun korsede sig over tilstandende. Lærerne mødte ikke på på arbejde (de var nok ude at fiske) og eleverne dumpede – fordi de ikke gik nok i skole til at bestå eller fordi det var blevet en trend at dumpe og komme ind på en nemmere skole, hvor man ikke skulle lave så meget uden at tænke over en længere fremtidsudsigt. Hun fortalte endda at gennemsnitskarakteren på afgående folkeskole elever i Grønland ligger under dumpekarakteren! Om det er mentaliteten af at “vi kun tænker på idag og ikke i morgen” eller ligger noget helt andet under, så var det ihvertfald underligt at høre som rationel og skolebevidst dansker.

    Det næste er jo så, at mange byer er så små, at de måske kun har 5-10 elever og så kan man jo ikke skaffe en uddannet lærer til både geografi, fysik, matematik, dansk, fransk og hjemkundskab.

    Men lidt tankevækkende og meget langt fra Danmark, det er det i hvertfald. Til gengæld lever de i Grønland mere i pagt med naturen og på mange områder har de formået at indrette et moderne samfund, så det stadig passer til de gamle fanger traditioner. Især det med naturen kan vi danskere nok godt være en del af.