Browsing Tag

Himalaya

    Asien Backpackertur Nepal Vandreferie

    2. del: På toppen af verden i Nepal

    outnabout-nepal-himalaya49


    2 del i beretningen om vores vandreeventyr i Himalaya bjergene


    Vi er allerede kommet afsted på vandreturen i Nepal, som første del af Himalaya beretningen fortalte om. 14 dages hike står foran os. Vi skal vandre på ruterne Langtang, Gosainkunda, og Helambu.

     I dette afsnit bestiges vores højeste bjerg til dato! 4600 meter fuld af overraskelser, nepalesisk kærlighed og tågede tilstande.

    outnabout-nepal-himalaya14

    outnabout-nepal-himalaya17

    outnabout-nepal-himalaya54

    outnabout-nepal-himalaya15

    Allerede på fjerdedagen inde i vores hike stod den rigtig på eventyr. Vi skulle krydse et pas på 4600 m. Vi havde ikke haft sne på hele turen, men her i passet lå nogle steder flere meter sne, så det var svært at finde vandrestien. Udfordringen stoppede selvfølgelig ikke der. Toppen tågede ofte til omkring middag på denne tid af året.

    Et par hundrede meter inde i hiket, der skulle føre os over passet, mødte vi tre rejsende. De var netop kommet over passet og rystede på hovedet.

    ”Det er begyndt at tåge til deroppe, det var kun lige vi nåede at komme ud af passet, sneen og tågen. I kan ikke gå derop i dag”

    Hm hvad gør vi så? Gode råd var lidt dyre og planerne skulle lige kastes op i luften og ændres. Heldigvis kom vi i tanke om at vi havde passeret et teahouse på vejen op til passet, hvor vi måske kunne sove til imorgen.

    De havde heldigvis rigeligt plads til os her udenfor højsæsonen. Så dagen blev tilbragt i det lokale teahouse. Vi var de eneste gæster ud over en fransk film instruktør og et par fnisende nepalesiske kvinder, som ikke snakkede engelsk. Der blev en del med franskmanden i løbet af dagen, da der ikke var meget andet at lave her oppe i ingenmands land i Himalaya.

    Lokale teahouses er indrettet meget primitivt. Man får et lille værelse og så er der ellers et lille fællesrum med åben ild i midten af rummet. Oppe i de kolde bjerghøjder er det populært ved ilden. Der var intet internet, ingen computer, så ingen digitale tidsfordriv og bøger var for tunge at have med i rygsækken. Det var faktisk ret fantastisk og en af grundene til jeg elsker at komme ud i naturen! Her bliver man altid mere nærværende og husker at løfte hovedet og få snakket med folk omkring en.

    outnabout-nepal-himalaya52

    outnabout-nepal-himalaya51

    outnabout-nepal-himalaya25

    outnabout-nepal-himalaya19

    Hvordan siger man ja på nepalesisk

    Om eftermiddagen begyndte vores franske filminstruktør-ven at opføre sig lidt underligt. Han var venlig, underholdende, men lidt rundt på gulvet – og bød os på utrolig mange glas lokal alkohol-sprøjt.

    Pludselig udbrød han:

    ”Jeg har tænkt mig at fri til datteren i huset! Vi mødtes sidste år, da jeg var heroppe og filme. Og jeg kan ikke tænke på andet!”

    Øhhhhh ava??? Hvad siger/gør/laver man lige når en fransk film fotograf frier til en nepaleser i et lille teahouse, hvor vi er “tåget” inde som de eneste andre til stede???

    Før vi viste af det var vi midt i et fransk-nepalesisk frieri. Franskmanden friede, vi måbede og de nepalesiske kvinder gik ud i køkkeneret hele aftenen for at snakke tingene igennem. I Nepal er det hele familien, der involveres i et frieri. Sådan en vigtig beslutning kan man selvfølgelig ikke tage alene.

    Så sad vi der og skulle muntre en nervøs franskmand op, som lige havde friet til en nepalesisk kvinde i et lille teahouse midt i Himalayas bjerge. Det viste sig at være en længere diskussion, der foregik ude i køkkenet. Vi forstod det aldrig helt. Årsagen var vist, at den nepalesiske kvinde var fra et lavt kastesystem. Jep, så middelalderagtig er deres samfund (desværre) stadigvæk. Som udenlænding tilhørte franskmanden automatisk det højeste kastesystem. Det spillede vist ikke helt sammen.

    Det værste var, at vi måtte tidligt i seng. Vi skulle igennem passet inden det blev lyst næste morgen for at kunne nå over det inden det tågede til. Fik de to så hinanden til sidst og hvordan siger man ja på nepalesisk? Det første ved vi den dag idag stadig ikke og det andet har jeg bedt onkel Google hjælpe mig med: हो/Hō

    outnabout-nepal-himalaya39

    outnabout-nepal-himalaya23

    outnabout-nepal-himalaya53

    outnabout-nepal-himalaya61

    Pas på passet

    Næste morgen drog vi afsted før solen stod på. Vandet i vores vandflasker på værelset var bundfrosset og vores soveposer ville ligesom ikke give slip på os! Men afsted kom vi. Der lå sne på jorden her 3900 m oppe i Himalaya bjergene. Det var koldt som bare (you know).

    Lidt over seks stod solen op og pludselig var vi badet i den flotteste solopgang. Lige foran os på toppen af en bakke lå et ægte lille nepalesisk bedehus. Farverige flag blafrede i vinden. I solopgangens skær virkede stedet næsten hele magisk (eller også var det begyndende forfrysninger).

    outnabout-nepal-himalaya49

    outnabout-nepal-himalaya40

    outnabout-nepal-himalaya63

    outnabout-nepal-himalaya60

    outnabout-nepal-himalaya62

    outnabout-nepal-himalaya38

    Efter en time med sne, tynd luft i 4600 meters højde og ubehagelige tanker om hvordan vi kom ned, hvis det pludselig tågede til igen, så vi endelig en grøn dal på den anden side af passet! Bag os kunne vi se at passet allerede var begyndt at tåge til. Det havde heldigvis betalt sig at fornærme vores soveposer ved at stå så tidligt op

    Lidt meget på kanten til mig, men Lau hev en Mars bar op og vi gav high fives for at være kommet godt igennem. I horisonten kunne vi se Mt Everest, der lå halvgemt i formiddagsdisen. Magisk øjeblik for to eventyrer som os!

    outnabout-nepal-himalaya35

    outnabout-nepal-himalaya34

    outnabout-nepal-himalaya43

    outnabout-nepal-himalaya48

    En vandretur vi aldrig glemmer

    Resten af turen var lækker, smuk og en helt ubeskrivelig oplevelse. Vi kom forbi lokale teahouses, blev budt på nepalesisk mad – der mest består af linser. Og kom tæt på lokalbefolkningen heroppe i bjergene. Det var lavsæson og folk ville gerne snakke/tegnsproge med os. Flere steder fik vi lov til at overnatte gratis, hvis vi købte aftensmad os dem.

    Med 150 km på 14 dage og med mere end 30 km højdestigninger i bagagen, gav vi hinanden et stort klap på skulderen og en rigtig god yak bøf!

    Det er lige her jeg også må indskyde at de lokale flere steder også var imponeret af vores vandrebedrifter. Når vi fortalte om de strækninger fik vi belønnede udbrud fra flere af folkene i de teahouses vi kom fordi. Ja, ja vi kan også gøre Danmark stolt (kom bare an Knud Rasmussen!).

    Turen i Himalaya bjergene er en oplevelse jeg aldrig vil glemme. Landet, naturen og deres roughness outdoor, skiller sig ud fra alt andet! Vi ses igen Nepal.

    TIP! Det er absolut ikke nødvendigt at bruge 6 liter vand med sig ELLER 30 pakker nudler. Vandet i bjergene er friskt og ellers kan man købe små (og meget lettere!) piller til at rense vandet med. Maden i teahouses er super billig og det er hvad de lokale lever af, så det bør man køber undervejs. Nudler bliver også kedelige i længden, kan vi godt afsløre. 

    outnabout-nepal-himalaya58

    outnabout-nepal-himalaya21