Fra mit udvekslingsophold i New Zealand, 2013
Kl er 9.45 fredag morgen, Ingrid og jeg drager fredeligt afsted til Pipitea Campus hvor vi skal have tourism marketing. Solen skinner (endelig!) og vi nyder turen.
Kl 10 starter klassen, vi sidder klar inde i auditoriet. Vores lektor kommer ind lidt for sent og spørger ud i klassen: “Hvem her er udvekslings studerende?” Vi rækker troligt og lidt forvirrede hænderne i vejret og hun kigger på os meget alvorligt og siger: “I skal ikke være bange..”! bange – nej??? så skræmmende en lærer er hun nu heller ikke? “Dette jordskælv, vi oplevede for et kvarter siden er ikke normalt. Og branden på Kelburn Campus er under kontrol nu..” HVAD??? jordskælv. Ingrid og jeg kigger forvirrende på hinanden. jordskælv… her…? Vi havde da ikke mærket noget jordskælv. I samme øjeblik bipper en besked ind på min mobil en anden veninde her fra Wellington skriver: “klasserummet rystede, det var så underligt!”. Vores lærer fortsætter med at forklarer, hvordan vi skal gemme os under bordene, hvis der engang kommer et til jordskælv… Ingrid og jeg kigger igen forvirrende på hinanden.
Jordskælvet viste sig at være 5.7 på Ricterskalaen – det er da alligevel også noget.
Efter timen drager jeg lidt rundt i Wellington inden jeg tager hjem for at spise frokost. Jeg har lige sat mig ved mit skrivebord, da hele huset begyndte at ryste. Min første tanke var, at en kæmpe lastbil kørte forbi ude på vejen. Men det fortsatte – så meget kan en lastbil alligevel ikke ryste.
Jeg løber ind i stuen til min roommate Kitty og vi kigger på hinanden: “Endnu et jordskælv??”. Vi gemmer os under spisebordet, men heldigvis er det hurtigt overstået.
Og så på en helt almindelig fredag. Så kan man da krydse jordskælv af på sin liste. Nu har jeg krydset det af, så der behøver ikke at komme flere. Men det var da meget sjovt at prøve…
