Mallorca Spanien Storbyferie

Markedsdag i Pollensa

 

markedsdag pollenca

Det er søndag og markedsdag i Pollensa. Gaderne vrimler med boder, grin og et mylder af mennesker. Der dufter af en skøn blanding af appelsiner, krydderier og sved.

Øjnene falder på alt mellem himmel og jord; grøntsager, krukker i røde farver, tørrede farverige chilier på snor, smykker, krydderier, træhåndværk og olivenkrukker i alle mulige farver.

Det er sjovt at gå rundt i gaderne indsnuse byens puls og tænke på at Agathe Christie i 1929 gjorde det samme. Hun var på besøg i to uger og byen blev rammerne for hendes kærlighedshistorie i ‘Problem at Pollensa Bay’.
Andre kendte mennesker er også faldet for byens charme, blomsterkrukker, stenfacader og kunstfærdigt smedeglitter foran vinduerne. Winston Churchill og skibsrederen Onasis er to af disse kendte par fødder, der har betrådt de samme hyggelige gader, som jeg idag bevæger mig igennem.

Og selvfølgelig har byen et torv – endda foran kirken. Alle byer med respekt for dig selv har en eller gerne flere hyggelige cafeer på torvet. Med et par træer til at skabe skygge, kan man sidde og nyde de flotte sandstensfarvede kirkefacader og tænke over alle de begivenheder disse gamle murer har oplevet igennem tidens løb.

I dette tilfælde var der også dejlig akustisk musik og en duft af blomster og varme, da vi satte os ned for at spise en spansk omelet og nyde et glas friskpresset appelsinjuice i den veltrængte skygge.

IMG_4305

IMG_4282

Udsigten fra torvet byder på bjerget Puig del Calvari med cypresser, der tårner sig op af det. På toppen kan man ane en lille kirke. Udsigten derfra skulle være fantastisk, men hvad stedet er endnu mere kendt for er de 365 trin for at komme op til kirken – tæl dem hvis du kommer forbi.

foto 5

En anden ting jeg vil anbefale er at forlade de travle markedsgader og gå op igennem de stille, mere lokale gader. Her er pulsen en helt anden. Men det fantastiske ved disse gader er at man ofte støder på små travernaer, hvor de lokale nyder en kold øl eller cola i søndagsskyggen. Her kan man virkelig mærke den autentiske mallorcanske kultur.

 

IMG_4303

foto 1-1

foto 2-1

Husk de friske appelsiner, oliven og lufttørrede skinker som Mallorca er så kendte for – med god grund!

 

foto 2

foto 3

foto 4

IMG_4288

Name: OSM_geo_data
Value: 39.87943,3.01477

Name: OSM_geo_icon
Value: wpttemp-red.png

Følg rejsebloggen OUT'N'ABOUTs eventyr på Instagram og Facebook


outnabout-rejseblog

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply