Aktive ferieformer Østrig Skiferie

Radstadt rocker skiferien | skiferie i Østrig

Vores skiferie i år gik til Østrig eller nærmere Ski Amadé området i Østrig. Området er et af Østrigs største skiområder og kendt for Wagrain, Flachau og Sct. Johan. Selv boede vi i hyggelige Radstadt.

ski-amade-skiaction-14

 

@ Ski Amadé

Adgang til flere skiområder i et skipas

Det smarte ved at tage på skiferie til et samlet område som Ski Amadé er at du får adgang til flere større områder, når du køber dit skipas. I år fik vi prøvet næsten alle områderne på skikortet og det gav os pludselig 760 km løjper at boltre os på!

Super fedt – og vi formåede ikke at køre på de samme løjper mange gange i ugens løb.

ski-amade-5-sinne-61

@Ski Amadé

Hyggelige middelalder Radstadt rammer vores skiferie ind

Som ramme for skiferiens aftenshygge i skiundertøj og med østrigsk chokolade boede vi i middelalderbyen Radstadt – og den var fuld af sjæl, liv og hyggelige spisesteder. Til en afveksling boede vi ikke på bjerget eller lige op af et skisportssted, som vi har gjort os det til en vane de sidste mange år – i år skulle der nemlig ske noget nyt på vores skiferie. Så vi valgte at bo i en by, en rigtig by med charme og historie som strækker sig længere tilbage end skisportsstedet start. Og det var en ren fornøjelse at mærke stemningen fra gamle Radstadt. Byen har rødder tilbage til 1289 og er en gammel middelalder borgby, der spillede en vigtig rolle som en del af ruten i det gamle romerske rige. Selv boede vi på Stadtappartments Oppeneiger, et lille familiehus med to lejligheder eget af butiksejerne lige på den anden side af gaden. Så hvis man får brug for en østrigsk folkedragt, så kan hotelejerne også klare det! De var rigtig søde under hele opholdet og da vi var der over fastelavn, bliv vi inviteret af dem til byrådets lokale fastelavnsfest. Alle var enige om vi var bedst klædt ud i vores langrends-dress-up:)!

Langrend i dalen og slalom på bjerget

For første gang havde vi også langrendsski med på vores skiferie i år. Flere af os i familien er blevet bidt af denne skisport, hvor det ikke kun er råstyrke og fartlyst, der får dig frem – der er meget teknik i langrend, hvilket gør det sjovt og udfordrende at hoppe på disse smalle lange ski. Og da jeg havde problemer med min lænd, var jeg flere dage afsted på langrend. Det er virkelig dejligt med stilheden på sådanne turer, det oplever man ikke så ofte på de mere befærdede slalombakker. Billedet her siger næsten det hele:

langrendstur

Flyv til Salzburg på skiferien

Der var også en anden ændring på skiferien i år. Normalt propper vi os alle sammen ind i bilen med en bunke af ski på taget og så afsted 12 timer ned igennem Tyskland til Østrig. Men i år var jeg udsat for en skade med min lænd. Så for mit vedkommende blev det en behagelig kort flyvetur fra Kastrup til Salzburg. Og det kan anbefales! Det kan faktisk gøres til et overkommelige pris  og her kan du bestille billetter, hvis du selv kunne være fristet til at prøve flyet på næste tur. Da jeg ankom, havde jeg bestilt en lufthavnstransport – ellers havde den stået på fire forskellige toge for at komme helskindet til Radstadt. Jeg brugte Habersatter og de kørte mig både til og fra hotellet – nemmere kan det næsten ikke blive. 

ski-amade-skiferie

 

@Ski Amadé

God rejselyst til folket! Må jeres næste skiferie være fyldt med sol, varm kakao og gode skiben!

Følg rejsebloggen OUT'N'ABOUTs eventyr på Instagram og Facebook


outnabout-rejseblog

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply Helle 19. marts 2016 at 10:56

    Og der er en helt særlig ro når man løber langrend – så en kombination af slalom og langrend er et godt mix…og ofte er der oplyste langrendsbaner så man kan løbe efter dagens slalom.. Det giver en .god afslutning på dagen..

    • Reply Katrine Dybkjær 24. marts 2016 at 08:49

      Tak for tippet!:)
      Ja ro det er lige præcis hvad langrend kan give. Fantastisk oplevelse!

    Leave a Reply