Alaska Roadtrip USA Vandreferie

Vildmarkseventyr i Alaska

outnabout-alaska-02

Alaska stod der omsider på lufthavnsbygningerne efter vores 20 timers flyrejse. Endelig var vi kommet til ’The last frontier of America’. Dette skulle blive en oplevelse af de mere vilde og oplevelsesrige. Alaska står endnu utæmmet og vild tilbage, så snart du forlader storbyen. Nej, egentlig allerede inde i storbyen Anchorage kan man fornemme landets vilde sjæl – der bliver fisket laks i byens flod og i supermarkedet kan du købe geværer direkte fra hylderne.

”Hvad vil I dog i Alaska?”

Det er vi blevet spurgt om flere gange efter vi annoncerede vores sommerferie planer i år – sidste gang da vi skulle igennem immigrationen i USA! Ja, hvorfor havnene vi egentlig i Alaska denne sommer?

Her er Alaska holdet:

outnabout-alaska-20

outnabout-alaska-22

katrine-dybkjaer
outnabout-alaska-28

outnabout-alaska-27

Hov… den sidste fætter er vist blind passager på holdet..!

Derfor Alaska!

  1. Get Off the Beaten track. Jeg har prøvet at være klemt inde på Den Himmelske Fredsplads, stået i køer i Disneyland der var længere end den kinesiske mur og ligget på fluepapirs-strande på Mallorca. Så nu skulle vi ud der hvor kragerne allerede har vendt og hvor internettet ikke rækker!
  2. Verdens nok bedste fiskested – og er far med er det svar nok på alle spørgsmål, ALLE! Vi kørte rundt med fire fiskestænger.. (nå ja og to par ski af Anne Dortes!)
  3. Vildmarkseventyr af en HELT anden kaliber end Gudenåen og Himmelbjerget. Alaska er den største delstat i USA og er dobbelt så stor som den næst størst, Texas. Kun 700.000 indbyggere boltrer sig på Alaskas 1.718.000 km2. Til sammenligning bor vi 5,5 mio. mennesker i Danmark på 43.561 km2 (jeg turde ikke engang skæve til Kina!

outnabout-alaska-07

outnabout-alaska-06

outnabout-alaska-26

Vildmarkseventyr i lufthavnen

Lufthavnen er én stor vildt udstilling med Alaskas største elg udstillet side om side med fugle og en grizzly bjørn. Vores medpassagerer hev den ene fiskestang af baggagebåndet efter den anden og blev hentet af deres ”good old buddies” med knive eller pistoler i bæltet. Tid sidst står der kun fire måbende danskere tilbage – hvor kan man bestille Indiana Jones til at følge os på vej?! Det får vi vist brug for!

Vildmarksiver og Glenn Highway

Vi indlogerede os på Basecamp Hostel lidt udenfor centrum i Anchorage. Også her vrimlede det med outdoorsy folk. Mærker som Patagonia, Helly Hansen og North Face bliver luftet når spændte klatrere, vandrer og kommende kajakroerne i små grupper sad i fællesrummet og planlagde hvert deres vildmarkseventyr. Marco Polo og Knud Rasmussen ville have været stolte af den vildmarksiver, der blev lagt for dagen her i Base Camp!

Med bilen fuld af dåsemad og mælkepulver forlod vi ”storbyen” og drog ud af Glenn Highway. Der er (næsten) kun én vej igennem Alaska. En highway der skifter navn et par gange, men som lige utrøsteligt trods navneforandringerne ligger asfalt til de mange campervans og vildmarksfolk, der drager ud for at opleve suset af vildmarkseventyr i Alaska.

Foran os ventede en vildmark af en helt anden karakter med vulkaner, ødemark og grantræer så langt øjet rakte (også selvom vi blev ved med at køre i to uger). Dette er bjørneland, fiskeparadiset over dem alle og en land der virkelig kan få din kæbe til at gå af led med de mange fantastiske udsigter og oplevelser…

Har du pakket soveposen, bjørneklokkerne og trangiaen – for nu tager vi afsted!

outnabout-alaska-23

outnabout-alaska-19

outnabout-alaska-24

outnabout-alaska-25

Følg rejsebloggen OUT'N'ABOUTs eventyr på Instagram og Facebook


outnabout-rejseblog

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply