Gæsteskribent Guides & tips Roadtrip

5 tips til en billigere lejebil


Gæsteindlæg af Jeanette Broe fra Mikonomi.dk


Roadtrips kan være en spændende og oplevelsesrig rejseform – nogle gange lidt for oplevelsesrig. Jeanette der til daglig arbejder med at sammenligne gode priser på nettet på Mikronomi kommer her med fem tips til hvordan man kan spare penge og undgå ubehagelige overraskelser, når man lejer bil til det næste roadtrip eventyr!

Det bedste roadtrip jeg nogensinde har været på, var min første tur rundt i Sydfrankrig med hele familien, hvor jeg kun på det kraftigste kan anbefale, at man anskaffer sig en lille bil, da det er nær umuligt at parkere i hverken gader eller parkeringshuse med en bil der er enten bred eller lang. Vi kørte i en Ford Mondeo stationcar og havde seriøse problemer. Derudover er det altid en god ide at have køresnacks klar i bilen og at parkere bilen en smule udenfor de mest turistede områder, da det i så fald kan gøres meget billigere.

#1 tip til billigere lejebil: Vælg en længere lejeperiode

Det første tip til dig, der vil spare penge på lejebilen er, at leje den i længere tid end de 3 dage, du oprindeligt havde brug for en lejebil. Dette gælder især, hvis du havde planer om at leje bilen over weekenden, hvor raterne er højere.

Kombinationen af de høje weekendpriser og potentielle kampagner på billeje betyder, at du ka
n spare mange penge ved at leje bilen for en uge ad gangen. Også selvom det betyder, at der er dage hvor du slet ikke bruger den. Tjek dog lige op på, om selskabet tager gebyrer for tidlig aflevering.

 

#2 tip til billigere lejebil: Betal aldrig på forhånd

Inden du beslutter dig for, hos hvilket selskab du skal leje sommerens feriebil, er det en fordel at danne sig et overblik på nettet. Her kan du undersøge priser på forskellige biltyper og dermed sammenligne de mange tilbud på billeje.

Det er dog vigtigt, at du nøjes med at reservere bilen, når du har fundet den rette, og ikke betale for den på forhånd. Det giver dig større frihed til at undersøge de lokale priser når du er kommet frem til feriedestinationen. Så kan du også slå til på et bedre tilbud.

#3 tip til billigere lejebil: Undersøg forsikringsbetingelser inden afrejse

Når du har fundet et udlejningsselskab og den rette bil, vil sælgeren typisk forsøge at sælge dig en række ekstra forsikringer. Her er det en stor fordel, at du har styr på, hvordan du er sikret hjemmefra, så du ikke takker ja til dyr og unødvendige ekstra forsikringer.

Hos de fleste selskaber er ansvar- og kaskoforsikring en del af prisen. De fleste danske rejseforsikringer dækker selvrisikoen ved skader på lejebil i udlandet. De fleste indboforsikringer dækker tyveri af genstande i bilen. Er du i tvivl om hvordan du er dækket, så tag en snak med dit forsikringsselskab inden du tager på ferie.

#4 tip til billigere lejebil: Bliv opgraderet gratis

Nu når du jo ikke har betalt for bilen hjemmefra, kan du prøve at forhandle dig til en gratis opgradering inden du siger ja tak. Især hvis du vælger det selskab med flest biler tilbage på parkeringspladsen er der gode chancer, hvis bare du tør spørge.

Et andet trick til en opgradering er, at booke en lille bi. De fleste udlejningsselskaber forventer at de fleste kunder reserverer store eller mellemstore biler. De får derfor hurtigt udsolgt af de små biler. Har selskabet ikke hvad du reserverede, er de nødt til at opgradere dig uden merpris.

#5 tip til billigere lejebil : Dokumenter bilens stand

Én ting er at finde en billig lejebil, en anden er at slippe for dyre efterregninger. Ved at have din dokumentation i orden, er du sikker på, at du ikke ender med at betale for skader du ikke selv har været skyld i.

Når du afleverer bilen kan du insistere på, at gennemgangen af bilen bliver foretaget mens du er til stede. Så er du sikker på at alt er i orden. Derudover bør du altid tage billeder af bilen ved både afhentning og aflevering samt fra alle tænkelige vinkler. Få eventuelt sælgeren til at notere skader ved udlevering.

Læs mere om billeje og bilforsikring.


Et af vores bedste roadtrip eventyr her på bloggen var vores outdoor roadtrip eventyr på Færøerne. Det er et råt og barsk land med fantastiske muligheder for vandring, flotte naturscener og en autentisk kultur.

Katrine har også cruiset New Zealand rundt på flere roadtrips, dengang hun boede i Wellington.

Følg rejsebloggen OUT'N'ABOUTs eventyr på Instagram og Facebook


outnabout-rejseblog

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply anne d 3. marts 2017 at 13:07

    carrentalt.com har billeje for $9, hvilket er meget billigere end de $30-45 som store selkaber tilbyder 😉

    • Reply Katrine Dybkjær 8. marts 2017 at 12:25

      Cool – tak for tippet.. nu flere penge der kan spares, nu flere penge til “sjove” ting istedet!:) Fedt

  • Reply helle 8. marts 2017 at 15:29

    Tak for gode tips – de vil blive husket til næste “leje”.

  • Leave a Reply