Duften af frisk fisk og olivenolie slår mig, mens jeg i det fjerne kan høre kirkeklokker, der ringer og lyden af spansk, der grinende bliver slynget ud to tjenere imellem.
Folk går tæt forbi, her hvor jeg sidder på en lille cafe, fordi gaderne mange steder ikke har meget plads tilbage, når caferne har fået et par borde ud med det obligatoriske olivenolie og balsamico på.
Grønmalede vinduesskodder og gamle yndige sandstensfarvede bygninger præger byen og stemningen her i Alcudia.
Gå en tur på Alcudias historiske borgmur
Indenfor de gamle byvolde regerer historien, hyggen og butikkerne. Man går rundt i de gamle små gader og er næsten ved at flytte sig for alle de kameler, man forventer kommer gående igennem gaden med krydderier og appelsiner, der skal sælges til dyre penge på søndagsmarkedet.
Kamelerne er dog idag blevet erstattet af nysgerrige og sultne folk, der kommer til den gamle by i Alcudia for at lade sig opsluge af stemningen, shoppe og spise tapas i byens mange patioer, terasser i baggården.
En gammel borgmur omkranser hele Alcudia, som værn imod fjender og fattigfolk i gamle dage. Ligesom Københavns volde, bare i en mere eksotisk og varm udgave.
Det er muligt at komme op på borgmuren og gå rundt om byen på denne måde. På vejen kan man kigge med i de små hyggelige byhaver og se appelsintræerne gro og de lokale leve livet.
Spis spansk, spis tapas
Tapas er et must, når man er havnet her det spanske. De har så mange lækre retter med blæksprutteringe, kartofler, skinke, ost, brød med olivenolie, spansk omelet, muslinger og selvfølgelig olivener. Med rødvin til, tak. Eller deres sangria med friske appelsin stykker i, som lige er blevet hentet ind fra de mange omkringliggende marker rundt om Alcudia.
Alcudias blodige begyndelse
Trods den indbydende og rolige by, så er den blevet grundlagt af meget blodige årsager. Den er nemlig lagt inde i landet, så borgerne kunne undgå at blive angrebet af blod- og pengetørstige pirater. Sådan er det med mange af byerne her på Mallorca. De ligger og putter sig inde i landet og kun havnen lå i gamle dage ved vandet, så folk kunne få varer fra det store udland.
Er man lidt ked af, at der ikke findes flere blodtørstige pirater idag og er man til det lidt mere blodige i dagens Mallorca, så findes der en tyrefægningsarena, hvor man kan skrige med sammen med alle de andre og se Spaniens lidt alternative nationalsport udfolde sig.
Ca’n Simó – overnat på spansk manér
Især én restaurant faldt jeg for. Ca’n Simó er en ægte Mallorkansk lille restaurant, der ligger på en smail sidegade. Man kommer ind i en gård med vinranker, der vokser op ad en lille trappe til første sal, hvor der ligger en lille skøn altan og et lille rum inde bag den store franske altandør. Stedet er nemlig ikke kun en hyggelig restaurant men også et lille hotel med syv værelser. Selve bygningen er et gammel 1800-tals Mallorkansk herskabshus, hvor gården i gamle dage var fuld af geder og heste, hvor der idag sidder folk med café con leche og levende lys.
Foruden den hyggeligste beliggenhed har hotellet fitness center, sauna og jacuzzi.
Inklusiv morgenmad koster et værelse 104€.
Hvis ikke vores båd lå i Bonaire havn kun tre kilometer væk, så kunne de godt få mig som kunde.
No Comments