Fiji

Om et ferieparadis, åbne arme og hvorfor du ellers skal tage til Fiji

IMG_2123

To timer før jeg skal drage i lufthavnen får jeg en SMS besked:

“Dit fly til Fiji er blevet aflyst, find venligst et alternativt fly”.

Jeg var allerede mentalt ude at snorke i azurblåt hav og nyde livet med en god bog og en tå i vandet, hvordan kunne vores fly være aflyst!!! – det viste sig dog senere at flyet istedet for at være afslyst, var 10 minutter forsinket – here we come azurblåt, palmestrande og hængekøjer i massevis.

Men så let skulle det ikke gå. Da vi viste vores boarding pas ved gaten kiggede de på dem i meget lang tid. Jeg var helt sikker på, at vores fly faktisk var aflyst, som vi havde fået at vide.

“Der er sket en fejl”, sagde stewadessen, som om vi ikke allerede havde regnet det ud efter 10 minutters venten.

“Jeres pladser er allerede taget…. I kan få disse pladser istedet” sagde hun så og rakte os nogle billetter til sæde 1 og 2 – hvilket er business class vel at mærke.

Juhuu hula skørtet var helt sikkert tilbage igen og jeg var lige ved at danse en opfundet Fiji dans på vej ind i flyet.

“Vil I have noget sparkling wine” blev vi spurgt om, da vi havde sat os ned og jeg behøver vel ikke fortælle at vi havde en fantastisk flyvetur til Nadi i Fiji!

Trods den lidt for spændende start, så imponerende Fiji med de lokales åbenhed, bountystrandene og de afslappende hængekøjer.

Smugglers cove og bounty beaches

Hostellet, Smugglers Cove, vi boede på nær Nadi og tæt på lufthavnene kostede 150 kr om natten – inkl. morgenmad og firedanseshow og cava smagning om aftenen. Det er hvad jeg kalder luksus for fattigrøve.

IMG_1827

IMG_1829

IMG_1833

IMG_1832

IMG_1977

Vi ankom til Nadi og slappede af et par dage ved stranden og tog på sightseeing ind til Nadi med en lokal bus.

Det var en sjov oplevelse – bussen bumpede afsted og stoppede når en lokal viftede med armene ved siden af vejen. Aircondition var åbne vinduer og humøret var højt hele vejen. Selve byen Nadi derimod var ikke noget at råbe hurra for – den bestod af én hovedgade med lidt butikker og en masse gamle biler. Jeg har aldrig været i Cuba, men jeg forestiller mig det lidt ligesom Nadi.

Ø-hop til Mana Lagoon og Casteaway Island

Efter et par dage på fastlandet blev vi hentet af en lille båd og sejlet ud til en lille ø, hvor vi blev sat i land ved stranden – det er øerne der trækker på Fiji og selvfølgelig skulle vi også prøve stemning ude i øhavet.

Vi tog på tur ud til den ø hvor filmen Castaway Island blev filmet og klatrede op for at hente kokosnødder og snorkede i det skønne hav. Om aftenen mødte vi med en masse nye venner omkring bålet på stranden – herlig afslappende Fiji-time!

IMG_2025

IMG_2030

Vi havde et lille uheldigt besøg af væggelus og mus på gulvet den første nat! (men sådan er backpackerlivet og vi blev faktisk ikke så slået ud af den, som man kunne tro, no hurries, no worries). Selvfølgelig viste det sig også at jeg er allergisk overfor væggelus (det var så ret træls for at bruge et godt jysk udtryk!), så resten af ferien rendte jeg rundt som en spættet rødspætte!

Så vi flyttede hotel til Mana Lagoon! – og den beslutning var den helt rigtige. Søde lokale og helpension til 150 kr. De har min varmeste anbefaling, hvis du er til lokalliv, mad på stranden og sød betjening.

En klokke ringede hver gang der var mad og så sad vi ellers bænket med de andre fra hotellet i vandkanten og nød Fiji-style life. På grund af mit lille (irriterende!) rødspættede uheld blev jeg hele tiden krammet af de lokale og alle ville høre hvordan det gik med mig og kom med alverdens “miracle medicin”, det var næsten som at være endel af familien – utrolig søde mennesker.

 

IMG_2070

fiji ferie

 

 

 

IMG_2217

 

Cava – lokal mudder drik

Cava – det kommer du ikke udenom, hvis du tager til Fiji, så jeg kan lige så godt introducere dig til det allerede nu. Det er en lokal drik, som man drikker sammen, gerne rundt om et bål til lidt guitarspil. Det smager ligesom mudder, men du kommer ikke udenom det.

Og bliver du budt på Cava, så vær glad – i gamle dage var det en drik man bød nye venner for at sikre freden blandt lokale stammer.

 

IMG_2082

Følg rejsebloggen OUT'N'ABOUTs eventyr på Instagram og Facebook


outnabout-rejseblog

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply Helle 4. september 2013 at 07:30

    Du får da godt nok oplevet en del – super – men hvad er ” bula”?

    • Reply Katrine Dybkjær 4. september 2013 at 20:02

      Officielt betyder bula goddag – men det virker som om det betyder alting dernede.. De siger det hele tiden, når de siger hej, er glade, danser, drikker, det er lige før jeg også tror de siger buuuullaaa når de sover..;)

  • Reply Helle 4. september 2013 at 22:31

    Ha, praktisk med ET ord der kan bruges til det hele – så er der ikke så meget at tænke over – bare sige buuuullaaa – så kører det…..

  • Reply Moster 5. september 2013 at 20:27

    Kære Katrine.Dejligt at læse dine om dine “rejser”.Gode biledder.
    Pas godt på dig selv.Knus Moster

  • Reply Backpackingtheworld 25. november 2018 at 14:54

    Sikke dog nogle fantastiske billeder – nu glæder vi os endnu mere til selv at skulle til Fiji til sommer 🙂 Vi vil helt sikkert lige gemme nogle af dine tips til planlægningen 🙂

  • Leave a Reply