Anmeldelse af rejsegrej & gear

Outdoorjakken til den vægt-bevidste | Häglofs L.I.M III Jacket

Lau har haft fornøjelsen af at teste den lækre og yderst regn-anvendelige jakke, Häglofs L.I.M III, på vores rundrejse i Indien og på påskeferie i det danske ustadige vejr.

Af Lau Nikolajsen

Häglofs L.I.M er syet i Gore-Tex® Paclite®, der giver jakken en samlet vægt på bare 240 g i en str. L. Det gør den yderst anvendelig til rejser og eventyr, hvor vægt spiller en afgørende rolle, som på vores backpackertur til Indien.

Gore-Tex® Paclite® giver Häglofs L.I.M III en yderst tæt membran, som kan modstå et vandsøjletryk på hele 28.000 mm. – den klarede monsunregn i Indien! Membranen tillader ikke vand udefra at komme ind i jakken. Samtidig fandt jeg at vanddamp fra kroppen godt kan passere gennem membranen indefra og ud. Det giver jakken en høj åndbarhed. Denne åndbarhed er især vigtig under aktivitet, hvor kroppen har brug for at komme af med overskydende varme. På cykel- eller vandreturen vil du med Häglofs L.I.M III i baggagen ikke blive stoppet af regn eller blæst.

UG i finesser og vandafvisende detaljer

Denne jakke emmer af gode finesser. Eksempelvis er skuldrene lavet sømløse og alle lynlåse er vandskyende, hvilket modvirker vands indtrængen. Faconsyede ærmer med elastik i ærmekanterne og tommelhuller, gør at jakken slutter tæt ved hænderne. Justeringssnøre i underkanten af jakken og en forlænget ryg, gør at jakken også slutter tæt omkring livet og derved holder vand ude hele vejen rundt. Da den slutter tæt til kroppen ved alle jakkens åbninger, har jeg endnu ikke har fået våde ærmer og den kolde vind sniger sig ikke op på ryggen, når det går hurtigt på cyklen.

Haglöfs L.I.M III’s hætte er lavet med en 3-vejs justerbart system. Sammen med den afstivede skygge bevirker det, at hætten ikke skygger for udsynet.

På vores tur til Indien var jakken ofte med i tasken for at kunne skærme for vind og monsunregn. Selvom luftfugtigheden var høj følte jeg ikke, at jeg blev ”klam” af sved på indersiden af jakken.

Lommer og opbevaring i jakken

Der sidder en lomme af rimelig størrelse (der er plads til mobil og nøgler) på venstre bryst. Hele jakken kan pakkes sammen indeni jakkens store lomme. Dermed fylder den næsten ingenting og kan eksempelvis medbringes i sidelommen på en taske.

Til dagligdagsbrug kunne jeg godt have tænkt mig en lomme til. Men da jakken er lavet i et minimalistisk og yderst sammenfoldeligt design er disse fravalgt valgt til fordel for en lav vægt og volumen.

Haglöfs L.I.M III  er en let og regnstærk sag

Haglöfs L.I.M III er en perfekt jakke til outdoor entusiasten, som gerne vil have en jakke, der er let og kan pakkes sammen. Som lille sampakket sag, kan den pakkes ned i tasken uden at man ligger mærke til den. Men det er også en jakke, som holder én tør flere timer. Så i stedet for at blive våd – kan spejde efter de mange eventyr, der venter efter næste vandpyt.

Følg rejsebloggen OUT'N'ABOUTs eventyr på Instagram og Facebook


outnabout-rejseblog

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply