Flashback fra min udveksling til Wellington, New Zealand i 2013-2014
Så blev det lørdag og vi stod op til en rigtig lokal lørdag i Wellington:
Bush walk vandring og grill til frokost.
Det hele startede ud med at bussen var forsinket. Da den så endelig kom var der kun plads til omkring halvdelen af os – så mens den første halvdel drog afsted til bushen, så ventede vi andre. Det viste sig, at der kun var én bus på den linie, så de andre havde allerede færdiggjort deres bush walk, da vi endelig kom ombord på bussen og kørte ud til Wilton Bush – en fin dagstur fra Wellington.
Venter på bussen. Fra højre: Kitty, Mariah og Gabbi fra mit hus (og endnu en af de mange internal students jeg ikke kender)
Venter og snakker lige med de lokale
Jeg har nu fundet ud af, hvorfor “wellingtoner” ALTID går, når de skal rundt i byen . De busser er livsfarlige. Jeg troede at de thailandske og nepalesiske busser skulle være mine mest mave og nervepirrende oplevelser – men de wellingtonske forstadsveje kan også være med. Eller også var buschaufføren bare i dårligt humør. Alle var utroligt stille og fokuserede hele den (heldigvis meget korte) bustur.
Vi kom dog heldigvis helskindede frem til regn, tåge – og BBQ. Men før vi kunne få grillspyd og hotdogs med toast brød (jep, det er nogle lidt underlige hotdogs de laver hernede), skulle vi på bush vandring op til et 800 år gammelt træ. Turen var meget hyggelig, men det var svært at blive lige så entusiastisk, som nogle af de andre – vi har jo også gamle træer i Danmark…
Det omtalte 800 år gamle træ
Om eftermiddagen stod den på varm kakao og kage i en af Wellingtons mange cafeer. Vi var to om et stykke kage og vi kom ikke engang halvvejs igennem dem – det er altså en stor kage. Og så kostede den kun 25 kr.
No Comments