Guides & tips Kulturel insight Mallorca Spanien Storbyferie

Guide: lev som de lokale på Mallorca

 

lokale på mallorcaDet kræver at man er tidligt oppe eller sent ude, hvis man skal følge de lokales døgnrytme. Kan du følge med?

Om morgenen kan man finde mallorcanerne på de lokale markeder, hvor de køber oliven, grøntsager og brød til aftenens tapas. Derefter kan man fortsætte ned til stranden, hvor man vil finde de mallorcanske madammer travlt optaget af at marchere frem og tilbage langs stranden ivrigt snakkede og iført badedragter og solhat.
I løbet af dagen holder de sig til deres stenhuse med blå, grønne eller røde skodder og deres gyngestole – hvis arbejdet da ikke kalder.
Eller man kan finde dem rundt omkring i byens lokale travernaer, hvor de i det skarpe hvide lysstofrør drikker en cafe com leche eller spiser lidt let oliven med brød.

Vidste I egentlig hvorfor mallorcanerne (og andre lidt tossede mennesker) foretrækker de hvide skærende lysstofrør istedet for det gule varme lys, som vi holder så meget af nordpå?
På Mallorca, hvor kulde er en mangelvare nyder man at sidde i det kolde lys, da det symbolisere den veltrængte kølighed. Oppe nordpå virker det omvendt mere behageligt for os med det varme lys, som bålet vores forfædre kunne varme sig ved på de kolde dage. Det er da lidt sjovt, hvordan vi mennesker er indrettet…

Sent om aftenen kommer de lokale snuder frem igen, når de ved en ti-ellevetiden begiver sig ud for at få en omgang paella og vende dagens nyheder med alle naboerne. Selv børnene løber lystigt omkring på denne tid af aftenen, jeg håber ikke deres skoleskema siger mødetid kl. 8.00 næste morgen.

Det var lige dagens kulturelle observation herfra. Jeg syntes det er lidt sjovt, at se hvor forskellige kulturer og hverdagsrytmer er alt efter hvor i verden man bor, hvilke grader ens hverdag typisk har og den kultur man er opvokset i.

IMG_4483

Følg rejsebloggen OUT'N'ABOUTs eventyr på Instagram og Facebook


outnabout-rejseblog

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply Helle 16. november 2014 at 09:55

    Interessant info om lysstofrør-lys … contra glødepære-lys.
    Dejligt at ens viden blir udvidet når man læser med hos dig …..

  • Leave a Reply