Australien Storbyferie

Guide: Sådan oplever du Melbourne som en lokal

Taxa chaufføren siger farvel udenfor vores hotel med et:

‘go easy’ – tag det let!

Det er på det nærmeste valgsproget i dette storslåede og let tilgængelige land. Ingen ser ud til at have travlt, alle er uhyre hjælpsomme og imødekomne.

Hvordan har du det? – spørges der hele tiden.

Engelsk standardfrase for goddag, men her indledningen til en venlig snak. Hvor er vi fra, hvor skal vi hen, gode råd om at rejse i Australien osv. Og så ofte et ‘Vekommen til Australien’. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har ønsket en udlænding velkommen til Danmark, men hernede sker det hele tiden.

1. Yarra floden – det lokale spot i godt vejr

Et stykke nede af vores vej ligger Yarra floden. Den løber tværs gennem Melbourne og ud i den store bugt foran byen. En kæmpe naturhavn og årsagen til byens eksistens. Byen var dog nær ved at blive opgivet noget tid efter dens etablering pga for lille udvikling. Men så kom det store guldeventyr, der skabte det hele. En trediedel af verdens guld er, siden slutningen af 1800 tallet, udgravet i områder omkring Melbourne. Noget der må udforskes nærmere senere på turen.

En robåd med kaproere fra den lokale klub passerer under broen, mens vi går over floden. Vejret er 22 grader og let skyet. Behageligt som en god dansk sommerdag. Vi forsøger at få et indtryk af byen og beslutter os for at starte med at gå langs med vandet. Adskillige har samme ide, for vi mødes konstant af løbere, vandrere og cyklister, der også nyder det gode vejr og stierne langs floden. Byens skyskrabere troner over os på begge bredder, men det er ved floden de lokale holder til i det gode vejr med BBQ, løbeturer og roning på floden.

20131106-004009.jpg2. BYO – bring your own wine

Vi går op af Bourgh Street, diagonalgade til vores King Street. Første mission er at mødes med Sophie, Katrines gamle skolekammerat, som nu bor hernede. Vi slutter aftenen med at spise sammen med Sophie på en kinesisk restaurant. Før vi kommer derhen, skal vi dog lige forbi en butik for at købe vin. Sådan gør man her, tar selv vin med på restauranten, som venligt bliver serveret af tjeneren.

20131106-003930.jpg

3. Graffiti kunst og trendy gadekøkkener

Vi passerer igen floden og bevæger os op igennem gaderne til Federation Square, ved stationen. Federation Square er lidt ligesom “under uret” på Københavns hovedbanegård – her man mødes. Men vores mission for dagen er en helt anden – vi skal nemlig se på lokal kunst aka. graffiti. Graffiti kunstnere har i flere små sidegader fået lov at slå sig løs, med fantastiske udsmykninger af hele gader til følge. Så udforsk de små sidegader omkring Federation Square og spot graffiti kunsten. 

TIP- det er også i disse hyggelige sidegader at man finder gadekøkkener. For nogle år siden gik der mode i at bruge baggårde og små gyder som udendørs restauranter og der er nu blevet et helt trendy for de lokale.

20131106-004038.jpg

3. Aktitektur for de lokale

RMIT – sådan hedder universitet i Melbourne. Selvom du kun er på ferie i byen og måske nyder at have fri, så er universitetet alligevel et besøg. Eller universitets arkitektur er helt sikkert et besøg værd!

Blot for at nævne en af bygningerne: En grøn flødeskumslignende tingest på taget og et spektakulært tårn med glas i toppen!

20131106-004055.jpg

 

Og så er der hovedbanegården – Melbourne Central. Dette er faktisk både en togstation, shoppingcenter, fitness center og så finder du et kæmpe “food hall”. En food hall her man går hen for at spise frokost – der findes alt fra billig sushi til BBQ, thai mad og alt andet hvad en sulten mave leder efter. Men det mest spektakulære er næsten at kigge op – højt oppe over mad, tøj og travle mennesker findes en kuppel af glas med et tårn indeni. Det skal næsten ses for det er svært at forklare – kunne du forestille dig noget lignende inde i Magasin?

Melbourne-central

Følg rejsebloggen OUT'N'ABOUTs eventyr på Instagram og Facebook


outnabout-rejseblog

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply Henning og Susanne Balle 6. november 2013 at 05:56

    Hej med jer

    Tak for endnu en spændende rejsebeskrivelse fra jer:-) vi er dog noget bekymrede for, at I skal køre venstrekørsel – og så i en rundkørsel – hvordan skal Morten dog klarer det….;-)

    Fortsat god rejse – vi glæder os allerede til næste beskrivelse.

  • Leave a Reply