Anmeldelse af rejsegrej & gear

Kvalitetsbevidst outdoor duffelbag fra Thule

Vi har testet tasken Subterra Duffelbag 70 cm, fra Thule’s nye serie af rejsetasker kaldet Subterra. Subterra serien henvender sig til eventyren, der godt vil have komforten i at have en taske med hjul, men ikke vil gå på kompromis med kvalitet eller lade et eventyr forbigå.

Kvalitetstaske på farten

Den nye serie af rejsetasker fra Thule, er udviklet i tæt samarbejde med Thule’s direktør Magnus Welander, som selv er aktiv forretningsrejsende med mange årlige rejsedage. Når han rejser, er det med ønsket om at opleve verden med fuld fart, men på en effektiv og komfortabel måde. ”Dette er ikke bare endnu en serie, vi har udviklet. Jeg har taget alle mine personlige erfaringer og behov med i processen … At udvikle de mest optimale løsninger er noget, som jeg har været interesseret i at gøre længe, og det har været en spændende proces at være en del af”, siger Magnus Welander. Thule’s nye serie, Subterra, er designet med fokus på praktiske løsninger og en brugervenlighed i top, for at kunne anvende taskerne på farten. Materialet er kraftigt og slidstærkt og med det robuste udvendige skelet og det formstøbte bagpanel absorberes stødpåvirkninger på rejsen, hvilket gør taskerne anvendelig til mere udfordrende eventyr.

Fokus på miljøet er et plus

Udover at lave tasker i god kvalitet, så har Thule også valgt at have fokus på miljøet i hele deres produktion, hvilket vi som aktive rejsende og glade outdoor mennesker, sætter stor pris på og værdsætter ved et brand. Thules vision er at deres produkter skal have en så lille indvirkning på miljøet som muligt, hvilket de vil opnå med følgende fem fokusområder:

  1. Forlænge produkternes levetid med en kvalitet, der bare holder og holder, uanset hvor krævende og aktivt dit liv er.
  2. Bruge så lidt energi som muligt – så miljøvenligt som muligt
  3. Begrænse vandforbruget, ved at lede vand i lukkede systemer så det kan genbruges og sørge for at eventuelt spildevand, har en så lille miljøbelastning som muligt.
  4. Nedbringe affald fra produktionen og genbruge det, der kan genbruges.
  5. Udvikle nye løsninger til en mere energieffektiv logistik af produkterne fra leverandør til kunde.

Anmeldelse af Subterra Duffelbag 70 cm

Den første taske vi vil anmelde fra Thule’s Subterra serie, hedder Subterra Duffelbag, 70cm. Vi har testet tasken på en ”kør-selv-skiferie” og allerede i pakkeprocessen, viste tasken sine kompetencer. Tasken kan deles op i to rum adskilt af et net, hvilket i vores tilfælde blev brugt til at ligge skitøj i det ene rum og vores dagligdagstøj i det andet rum. Derved kunne vi adskille de to rum fra hinanden og tilgå dem uafhængigt af hinanden. Øverst på tasken er der et lille rum, med plads til telefon, pung og pas, eller hvad man har brug for at have ved hånden. Tasken har to store hjul, så den kan bruges som trolley, eller den kan bæres som en duffelbag. Tasken har håndtag i top, side og bund, hvilket var anvendeligt når vi skulle have tasken ind og ud af bilen og med os rundt, inden vi nåede vores destination. Stropperne foran på tasken er kraftige og kan samles med velcro på midten, så tasken kan bæres i én hånd, som en duffelbag. På destinationen havde det sneet dagen forinden – men dette var ingen hindring! Tasken er nemlig lavet i vandtætte materialer, der sikrer indholdet mod vand, sne og sjap. Hjulene på tasken er større og mere kraftige end på mange andre tasker, hvilket gjorde at tasken nemt trillede gennem sne og sjap, uden at skubbe sneen foran sig. Det solide V-tubing-teleskophåndtag gjorde styringen af tasken nem, i det sneglatte føre.

Tasken har kompressionsremme på ydersiden af tasken, som sørger for at holde indholdet på plads – selv hvis man ikke fylder tasken op. Derfor kunne vi nemt ligge vores tøj direkte fra tasken og på plads, uden at skulle ligge det sammen igen. Efterfølgende blev taskens overdel foldet sammen, så den kunne gemmes væk under sengen. Hvis man skal flyve med tasken, har den en indbygget lomme til id-kort, hvilket gør den nemmere at identificere. Derudover har tasken også en ekstra strop på fronten, så man kan hænge en ekstra taske udenpå (eks. ens håndbagage), hvilket gør det lettere at have to tasker med sig.

På grund af det kraftigere vandtætte materiale, de større hjul og det solide bagpanel, bliver tasken også en smule tung – hvilket man skal tage hensyn til, hvis vægt er en faktor.

Vores vurdering

Vores vurdering er at du med Thule’s Subterra duffelbag 70cm, får en rummelig taske i god kvalitet, som holder i mange år. Dens slidstærke og vandtætte materiale, gør at tasken er anvendelig til mere krævende eventyr, hvor man ikke ikke vil gå på kompromis med komforten. Så på rejser hvor det er praktisk at kunne trække kufferten efter sig og hvor man gerne vil have en slidstærk taske, som er klar til komfortable eventyr, så er Thule’s Subterra duffelbag 70cm, et fantastisk valg.


Kort om rejsetasken

Thule har med Subterra duffelbag 70cm, opnået at lave en rummelig duffel på hjul der tilgodeser den aktive familie og udendørsentusiaster, som ønsker mere behagelige outdoor ture, hvor komfort møder praktisk outdoor vibes.

Katrine’s highlights

  • Det tidsløse design
  • Rummelighed
  • Kompressionsremme til at spænde tasken ind

Lau’s highlights

  • De solide og kraftige hjul
  • Tasken er vandtæt og i kraftige materialer, så den kan holde til lidt af hvert
  • V-tubing teleskophåndtag sikrer let og kontrolleret styrring

Følg rejsebloggen OUT'N'ABOUTs eventyr på Instagram og Facebook


outnabout-rejseblog

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply