New Zealand Roadtrip

Mt. Ruapehu, Lake Waikaremoana og varme kilder i Rotorua

“Ud i det blå” – improviseret eventyr

I denne weekend skulle det være! – ski, endelig skulle jeg på ski her i New Zealand (jeg indrømmer også en lille smule for at drille min “ski”-syge søs).

Vi drog afsted fredag eftermiddag. Jeg havde endda fået tidligere fri fra min sidste time. Da han hørte at jeg skulle på ski, smed han mig næsten ud af klassen og sagde god tur.

Fire var vi på holdet:

Gabbi (roommate, I har hørt om hende før), Anne Sofie (min danske veninde, der gik i min overklasse på Humle skole og nej vi vidste ikke vi ville støde ind i hinanden her og nej vi har ikke haft kontakt siden vi var 16!) og Rasmus Anso’s kæreste.

Ruapehu var målet, da dette skisportssted KUN ligger 5 kilometers kørsel fra Welly. Jeg ved ikke om der er noget galt, når man begynder at omtale 5 timers kørsel, som kun – men det bliver værre, bare vent og se….

Efter at have tanket op i Pak’n’Save, det billigste supermarked vi har i NZ (men ikke i Welly, nej konkurrence har vi ikke noget af her -“New World” er den eneste verden af mad vi har her) og kørt igennem the Gumboot-capital (gummistøvle hovedstaden, ja noget skal man jo finde på at kalde sig) ankom vi til “The Station”. Et super hyggeligt hostel, der nærmest føltes som hjem med stort fint køkken, pejs og et kæmpe TV (det slår nok ikke Laus, men Rasmus var meget imponeret).

IMG_5620

Hele flokken: Anne Sofie (fra min overklass på Humle), Rasmus (hendes kæreste, Gabbi (min roommate) og mig (hende kender I jo)

 

Mt Ruapehu- New Zealands skisportssted, der var lukket på grund af vind

Lørdag morgen vågnede vi kl. 600 – nej 7.00, vi havde skiftet til sommertid i løbet af natten! Der var nu ikke meget sommer da vi kiggede ud af vinduet – det var tåget og det stod ned i torve. Men optimistiske som vi var tænkte vi ikke over det før vi gik ud og børstede tænder og hvad man nu ellers laver om morgenen (I ved selv, ingen grund til at bruge plads på at skrive om det).

Meenn….. da vi kom tilbage stod Anso med sin mobil i hånden og en rynke i panden.

“Tuora skisportssted er idag lukket på grund af tåge og vind” sagde hun. Vind – ja det kunne vi jo have sagt os selv, den vind forfølger jo en ligegyldigt for langt væk man kommer fra Windy Welly…

IMG_5617

Vores ski bjerg! Ruapehu

Hmmmmm….. nå, hva så?

Great walk omkring Lake Waikaremoana og varme kilder i Rotorua

Heldigvis tager ingen backpacker med respekt for sig selv afsted uden ihvertfald én guidebog – vi havde to + fire smartphones. Over morgenmad fik vi spist, søgt og ændret alle vores planer for hele weekenden. Vi sagde farvel til ski, kolde ører og en chance for at hovere over Anne Dorte (det var nu mest mig der sagde farvel til det) og drejede bilen nordpå til “prut hovedstaden” i New Zealand – det var ihvertfald vores navn for denne by. Rotorua er en by omringet af varme kilder der kommer fra undergrunden og er fyldt med fosfor og en masse andre ting. Disse grundstoffer giver søerne en masse flotte farver, men det får også hele området til at lugte, som efter en gang aftensmad med aaaalt for meget kål.

Flot var det dog at se disse kilder.

Efter Rotorua kørte vi fem timer på en lille, ikke asfalteret bjergvej (!!) og nåede til Lake Waikaremoana. Her findes en af New Zealands ni “great walks”. Vi sov i en lille hytte placeret på søbredden men kæmpe panoramavinduer ud til søen – ikke det dårligste sted i verden! Om aftenen varmede vi skumfidusser på radiatoren (det var for vindigt til at lave bål, SELVFØLGELIG!, og når man nu trænger til skumfidusser…)

 

Frokost i Napier

Vi besteg et bjerg og nød den flotte udsigt i national parken inden vi drog tilbage mod Wellington, med et is og frokost stop i Napier. Solen skinnede og humøret var højt hele vejen hjem til Wellington.

IMG_5835

Endelig sol og varme – det nydes!

Makara Beach – vandring tæt på Wellington

Bilen skulle ikke afleveres før kl. 12.00, så mandag morgen så jeg mit snit til at drage ud på et lille eventyr. Jeg tog hen til en strand kaldet “Makara Beach”, hvor jeg tog på en tre timers lang vandring med mit kamera, te og frokost. Jeg mødte en masse får og deres søde lam på min tur. Derudover mødte jeg også fire køer/tyrer midt på stien. Lille mig imod fire kæmpe sorte dyr ville være en ulige kamp og jeg vidste på forhånd hvem der ville vinde kampen om stien. Derfor så jeg mig nødsaget til at forlade stien og klatre langs bjergsiden langs stien indtil jeg havde placeret dyrerne – godt jeg var helt alene, for det har været et sjovt syn at se mig kravle på bjergsiden mens fire køer lige så stille slentrede afsted nede på stien.

 

Følg rejsebloggen OUT'N'ABOUTs eventyr på Instagram og Facebook


outnabout-rejseblog

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply