Vandring i Sydgrønland: Mad over bål og fiskeparadiset, Lakseelven

“Arg mit blod er som en slikbutik for myggene, mens dit, far, er mere som en grøntsagsafdeling”

Og lidt efter kunne man høre et klap. Godmorgen dag og farvel lille myg.

Mad over bål smager bare bedre!

Der blev bagt fladbrød til morgenmad. Det foregår ved, at man først finder brænde til et bål i landet uden træer, derefter henter man vand fra bækken og laver en dej. Så former man en masse flade boller og lægger dem på en pande over ilden og sætter en gryde ovenpå, så man har en lille bålovn.

Vent et par minutter og sørg for at skaffe en røgvender hvis røgen går den forkerte vej. Og vola frisk brød på fjeldet.

De boller smagte fantastisk!

Det er som om alt mad smager bare en tand bedre herude i det fri – om det er den friske luft eller fordi man selv har båret på hver en lille rosin hele vejen, ved jeg ikke.

Vandrestøvlerne på og ud i vildmarken

Dagen idag stod på vandring igennem krat, eller hvad grønlænderene kalder “børneskove”, forbi en masse safirblå bjergsøer og ind igennem et bjergpas med grønne stejle bjerge på hver side. Man mener der findes guld i de bjerge, vi kunne dog ikke bære på mere, så vi fortsatte bare forbi.

Og så kom der selvfølgelig alt det løse undervejs, når man vandre rundt i Grønland, såsom floder der skal krydses hoppende fra sten til sten, kort der skal læses og fortolkes og rullesten der skal passeres.

 

Og fisk der skal fanges – Lakseelven er fiskeparadis

Her kommer lige et tip til alle jer, der bare tænker på at tage til Grønland: Fiskestang! Tag en fiskestang med hvis I vil have friske fjeldørred til bålet om aftenen – og så skal man ikke bære rundt på ligeså meget mad.
Idag blev en af de dage hvor vi virkelig nød at have vores fiskestænger med (med det føromtalte sværtskaffede fiskekort selvfølgelig). Vi kom nemlig til Lakseelven. Ja, jeg er sikker på at min fars fiskehjerte allerede nu banker voldsomt ved minderne.
Der er ikke mange, der kommer forbi Lakseelven på deres vandring til Julianehåb. Vandrestien skiller nemlig, så man enten kan tage “hovedvandrevejen” til Hvalsø eller runde Lakseelven.
Hvalsø er navnet på en helt speciel nordbo kirke. Et bryllup i denne kirke er nemlig det sidste sted, man ved nordboerne befandt sig, inden de på mystisk vis forsvandt helt fra Grønland.
Der findes mange spekulationer for hvorfor nordboerne egentlig forsvandt fra Grønlsnd i cirka 1200-tallet. Nogle mener at strømmene i havene skiftede, så det blev koldere og umuligt at dyrke afgrøder. Andre mener at en epidemi havde hærget i norden, så nordboerne nu kunne sejle tilbage for at opdyrke den noget frodigere og nu frie jord der. Og så er der spekulationen om, at de kom op og slås med eskimoerne og tabte krigen om det grønne land.

Hvalsø er et spændende sted for Grønlands historie. Men vi havde jo en fiske entusiast med, så der var ingen tvivl – det blev den ikke eksisterende vej (men dog fint markeret på kortet) til Lakseelven. Og fiskeri er jo også på en måde en vigtig del af Grønlands historie.

Og det var det rigtige valg!

Alt, hvad jeg behøver at sige, i den sag er: 8 fisk på 8 minutter!

Fjeldørrederne var på vej op af elven for at gyde, men lige ved det vandfald vi kom forbi, var der endnu for meget vand i elven til at fjeldørrederne kunne hoppe op ad vandfaldet og svømme videre i elven.
Sååå hundredevis af friske fisk var fanget for foden af vandfaldet. Og de var vist sultne. Det må være enhver fiskers drøm at skulle spekulere over, ikke hvor mange fisk han kan fange, men hvor mange fisk man nu kan spise.

Kan I finde fisken?

 

Den aften fik vi masser af fisk med nyplukket skotsk timian over bålet. Og det samme frokosten efter og aftenen efter.

 

Hop på vores vandreeventyr fortsætter med couscous til morgenmad og myggenet til frokost HER