Kulturel insight Marokko Rejsevlog Vandreferie

REJSEVLOG | Marokko #2: Bjergtaget i Høje Atlas bjergene

Rejsevlog fra en off the beaten track tur til Atlas bjergene


Find tidligere indlæg i Marokko serien her


Høje Atlas bjergene og lokale bjerglandsbyer

Marokko er i høj grad andet end farvestrålende bazarer og lange hvide sandstrande. En stor del af Marokko er også Høj Atlas bjergene, der løber 2000 km igennem hele Nordafrika og ender i Marokko ved byen Agadir. Idag skulle vi afsted i det mere ukendte Marokko. Herligt!

En stor del af det marrokanske folk lever i små bjerglandsbyer oppe i denne bjergkæde. Her kommer ikke mange turister forbi, da infrastrukturerne ikke går langt ind i disse bjerge.

Netop derfor er vi så begejstrede for denne del af Marokko. Mens 1001-nats byen Marrakech i 2016 rykkede højt op på danskerne “must-visit” liste, så ligger den bjergkæde stadig udenfor turisternes high-way. Så det var lige et sted for OUT’N’ABOUT og vores outdoor-bankende hjerter.

Lokale landsbyer og små vejboder i bjerglandskabet

En af de ting der også slog mig heroppe i Høj atlas bjergene var stilheden og roen, der sænkede sig over os. I de mange souqer i byerne myldrer det altid med mennesker, farver, dufte og kaos. Heroppe sænker der sig en helt anden ro over landskabet og de lokale. Vi stødte på flere små vejboder i løbet af turen. En solgte friskpresst appelsinjuice og en anden solgte hjemmelavet keramik og køkkentøj. Alle havde de tid til at smile og snakke med os, når vi kom forbi. Heroppe går tiden ikke så stærkt og man kommer tættere på de lokale.

Flere af bjergbønderne lever af deres dyr, bananplantager og olivenlunde.  En anden indtægtskilde for de lokale er deres små hyggelige autentiske restauranter og hoteller. De ligger så fredfyldt i landskabet at en uge her ville kunne få alle ned i gear og op i smil.

Imouzzer og en wow-frokost på et lokalt bjerghotel

Vi var så heldige at frokosten skulle indtages på det hyggelige bjerghotel Hôtel des Cascades Ecologe der ligger i dalen, Paradis dalen – ikke et helt dårligt udsigtsspot til frokosten!

Udsigten fra terassen vil jeg sent glemme. Selvom vi var midt i deres vinter og højt oppe i bjergene kunne vi nyde frokosten i t-shirts. Maden bestod af lokale og friske marokanske retter og til dessert fik vi lov at falde i staver over en udsigt, jeg sent vil glemme.

Bor man heroppe kan man boltre sig med vandreturer i bjergene, men hotellet har også en swimmingpool midt i deres olivenlund! Wow siger jeg bare! Her kunne vi godt blive enige om at komme tilbage en anden god gang!

Det var dog slut for denne gang, vi vinkede farvel til den smilende familie og satte snuden tilbage mod Agadir og vores hotel igen.



Find tidligere indlæg i Marokko serien her


Vi var inviteret af Marokkoeksperten og Moroccan National Tourist Office. Holdningerne står vi selv indefor og indholdet er selvfølgelig vores egne strikkerier. Tak fordi I støtter dem, som gør det muligt for os at lave det vi elsker. 

Følg rejsebloggen OUT'N'ABOUTs eventyr på Instagram og Facebook


outnabout-rejseblog

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply Nikoline 12. februar 2017 at 23:13

    eeeeej jeg får sååå meget lyst til en tur til Marokko når jeg ser jeres skønne billeder og videoer. 😉 Glæder mig i øvrigt til vores næste “work”-date 😉 knus Nikoline

  • Leave a Reply